Emma besteg 49 bjerge på et år: Nu begynder hun nyt eventyr

Første projekt tog et år, og det næste kommer - efter planen - til at tage hende tre

Svenske Emma Svensson har sat gang i et nyt eventyr. Foto: Privat
Svenske Emma Svensson har sat gang i et nyt eventyr. Foto: Privat

- Jeg vil gerne udfordre mig selv.

Sådan lød det fra den svenske modefotograf Emma Svensson, da Ekstra Bladet interviewede hende sidste år, da hun var i fuld gang med at nå sit vanvittige klatre-projekt, der ville gøre hende til den første svensker i verden til at bestige det højeste bjerg i alle europæiske lande på under et år.

Den 27. juli i år nåede hun ikke blot sit mål, da hun besteg det sidste bjerg på listen, Kebnekaise i Sverige, men hun formåede også at slå verdensrekorden, da hun gjorde det hele 473 dage hurtigere end den tidligere rekordindehaver.

- Denne udfordring har været fantastisk på så mange måder, skrev den svenske bjergbestiger i et opslag på Instagram to dage efter, hun nåede toppen af det svenske bjerg iført superhelt-kostume.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Se også: Fuld turist på afveje: Besteg bjerg i forsøget på at finde sit hotelværelse

'Største udfordring nogensinde'
På trods af at Emma Svensson kun havde klatret i et år, da Ekstra Bladet snakkede med hende sidste år, og at der ikke engang er gået et halvt år, siden hun klatrede op ad det 49. bjerg på listen, så er svenskeren allerede i fuld gang med sit næste eventyr: American Peaks.

Emma Svensson har nemlig besluttet sig for, at hun vil bestige det højeste bjerg i alle lande i Amerika, hvoraf det første bliver det 6962 meter høje Aconcagua-bjerg i Argentina.

- Det her vil blive en langt større udfordring end de europæiske bjerge. Det bliver vulkaner på 6000 meter i Sydamerika, utilgængelige mudder-bjerge i junglen i Centralamerika og iskolde gletsjere i Nordamerika, skriver Emma Svensson på sin hjemmeside og fortsætter:

- Det bliver hårdere, mere smertefuldt og min største udfordring hidtil.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Emma på toppen af Rusland højeste bjerg, Elbrus. Foto: Privat
Emma på toppen af Rusland højeste bjerg, Elbrus. Foto: Privat

Se også: Den første i verden: 33-årig har svømmet uafbrudt i fem måneder

Fra nybegynder til professionel
Da Ekstra Bladet snakkede med Emma Svensson sidste år, fortalte hun, at hun efter et brud med en kæreste pludselig havde en masse fritid og derfor begyndte at bestige bjerge for sjov.

Da hun under en ferie derefter nåede op på toppen af Ruslands største bjerg, Elbrus, som er 5642 meter højt, fik hun idéen om det usædvanlige projekt med de 49 højeste bjerge i Europa.

- Da jeg kom hjem fra Elbrus, følte jeg mig rastløs, så jeg lavede en hurtig research for at finde ud af, om det overhovedet ville være muligt, og to timer senere besluttede jeg mig for at gøre det.

Det viste sig dog hurtigt, at projektet var sværere end forventet:

- Jeg troede, at et år ville være mere end rigelig tid, men det er det overhovedet ikke. Jeg har en virkelig presset kalender for at få det til at hænge sammen med mit almindelige liv, og derfor er der ikke meget tid tilbage til at nyde bjergbestigningen. For det meste klatrer jeg i ti timer, så kører jeg ti timer for at sove i fire timer, før jeg så skal gøre det hele om igen, fortalte den svenske bjergbestiger, som dog altså alligevel ikke har fået nok at bjergbestigning endnu.

Emma Svensson forventer, at det vil tage hende omkring tre år at fuldføre sit nye eventyr.

Se også: Den virkelige 'klatretøs': Emma vil bestige 49 bjerge på et år

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen