Endelig: Dette sæde gør monkeyclass til 'business'

Har udviklet et nyt flysæde til økonomiklassen, som du nemmere kan sove i

Sådan kan de mere komfortable sæder på de billigste rækker måske komme til at se ud. Foto: Universal Movement
Sådan kan de mere komfortable sæder på de billigste rækker måske komme til at se ud. Foto: Universal Movement

Hvem har ikke haft svært ved at sove på et normalt økonomisæde på en flyvetur? Pladsen er utrolig trang, og det er umuligt at læne sig tilbage.

Sædet er også så tyndt, at det ikke giver meget støtte, når man forsøger at hvile sig.

Men en helt ny idé kan ændre oplevelsen dramatisk. Det mener designfirmaet Universal Movement, der netop har præsenteret et sæde til dem, der ikke har råd til at sidde forrest i flyet.

Se også: Familie stillede sig i forkert kø og missede fly til Disneyland

Designer: Brug for bedre sæder
Ifølge CNN, der har testet sædet, er det bygget med 'polstrede vinger', der kan foldes ud på begge sider af sædet. Vingerne giver både dig og din side makker mere privatliv og et affjedret sted til at hvile dit hoved.

Luke Miles, der er designeren bag, mener, at der er rigeligt fokus på business sæderne og 1. klasse.

Derfor forsøger han at finde en ny vej til at få de billige sæder til at være en rar oplevelse for alle.

- Vi forsøger at lave noget udvikling, der - populært sagt - kan gavne flertallet, siger han til tv-stationen.

Se også: Nu kan dårlig opførsel på flyet ende med fængsel i udlandet

Om sædet så ender med at blive installeret i for eksempel danske fly er en anden sag.

Indtil videre er der tale om et spændende koncept, som flyselskaberne så kan overveje, om de vil betale for.

Se også: Flypassagerer befandt sig 11 timer i luften: Kom ingen steder

34 kommentarer
Vis kommentarer