Endelig: Her er svaret på 'albue-krigen' på flyet

Man kender godt situationen på flyet, hvor sidemanden hijacker armlænet, så man selv må sidde klemt. Men hvem har egentlig ret til armlænet?

Sidste år gik en video af amerikanske Andy Slaman, der tilbageerobrer armlænet på flyet, viralt. Se videoen her. Video: Viralhog

De fleste flyrejsende ved sikkert godt, hvad begrebet 'albue-krig' på flyet dækker over. Det er situationen, hvor sidemakkeren ved siden af overtager armlænet, som om det var hans/hendes helt private eje.

For de fleste udmønter tabet om armlænet sig i et par hadefulde tanker og måske nogle rullende øjne, som diskret antyder, at man bestemt ikke er tilfreds med situationen, for det er nemlig svært at brokke sig, når der ingen officielle regler er omkring, hvem der har ret til armlænet.

Men nu er måske lidt hjælp at hente til næste gang, du befinder dig på et fly, og personen ved siden af dig snupper armlænet, inden du kan nå så meget som at sætte dig til rette.

Det britiske medie Telegraph har nemlig talt med en ekspert i etikette for at finde ud af, hvem der har mest ret til armlænet, og de uskrevne takt og tone-regler er faktisk meget enkle:

- Som hovedregel bør personen, der sidder i det yderste sæde ved midtergangen, nøjes med det armlæn, de har helt for sig selv, da den person også har muligheden for at strække benene ud på gangen, siger Jo Bryant og fortsætter:

- Personen ved vinduet har - ligesom personen ved gangen - sit helt eget armlæn samt muligheden for at læne sig op af væggen. Det betyder, at personen, der er fanget i midten, ingen mulighed har for at strække benene eller læne sig op af noget, og derfor bør den person have muligheden for at vælge, hvillket armlæn de vil have, hvis de altså ikke vil have begge to.

Se også: Flyselskab garanterer: Kvinder slipper for det berygtede midtersæde

Armlæns-krig gik viralt
Så svaret på albue-krigen er altså, at personen med gangpladsen og personen med vinduespladsen har ret til ét armlæn hver, og personen, der sidder i midten har ret til to, hvis han/hun altså vil have dem.

Hvis man sidder i midten, og personen ved siden af er iskold og skynder sig at stjæle begge armlæn, så kan man eventuelt afprøve det trick, som den amerikanske erhvervsdrivende Andy Slaman delte på Facebook sidste år.

Den 19. oktober 2016 sad han ved siden af en mand, som havde overtaget al ejerskab over armlænet, hvilket Andy bestemt ikke var tilfreds med. Derfor tog han kampen op, hvilket efterlod en meget overrasket og foruettet reaktion fra manden ved siden af. (Se videoen øverst oppe)

Se også: AD! Er det her verdens mest uhøflige flypassager?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen