Kunne du tænke dig at købe et, to eller tre huse, så hele familien kan tage på ferie sammen?
Så skal du måske slå til nu.
Byen Bisaccia i regionen Campania sælger 90 forfaldne bygninger til kun en euro stykket. Det skriver CNN.
Ulig andre byer i Italien, som har lignende tilbud, hvor folk kan købe et hus til en euro, hvis de også sætter huset i stand, så ser Bisaccias myndigheder lidt anderledes på det.
De tætbyggede huse i byen inviterer nemlig til, at renoveringen skal foregå i fællesskab.
- Vi står over for en meget særlig situation her. Det forladte område spreder sig gennem den ældste del af byen. Forladte huse er grupperet sammen, nogle deler endda samme indgang, siger borgmesteren i Bisaccia, Francesco Tartaglia, til CNN.
- Det er derfor, at vi byder familier, grupper af venner, slægtninge og andre bekendte velkommen - samt investorer som vil arbejde sammen. Vi opmuntrer til at købe mere end bare ét hus, så de kan påvirke byen og puste nyt liv i den, siger borgmesteren.
I denne by fejrer de grimme mennesker
Ingen krav til renovering
I de fleste italienske byer, som sælger en-euro huse, forventes det, at køberne renoverer ejendommene, men i Bisaccia er der til forskel ikke krav om, hvor mange penge man skal bruge på renovering eller hvor lang tid det skal tage.
Det er byen selv, der ejer alle de tomme huse, som blev forladt for mange år siden af beboere, som søgte en lysere fremtid. Dette er også en fordel, da mange andre huse i en-euro byerne stadig har en ejer, og derfor er handlerne nogle gange besværlige.
- Dette står som en garanti, at processen vil blive hurtig og glat. Vi behøver ikke at søge efter efterkommere af gamle ejere eller have nogle problemer med tredjeparter, siger Francesco Tartaglia.
Her kan du købe et hus for 7 kr.
Rig på historie
Bisaccia har en unik beliggenhed og giver adgang til nogle spektakulære dagsture. Både Napoli og Matera, som er på Unescos Verdenskulturarvsliste kan nås inden for to timer.
- Vores historie og traditioner er et produkt af den smukke beliggenhed på grænsen mellem forskellige regioner. Vi fejrer karneval med lokale masker og har en variation af forskellige markeder og madretter, som imødekommer de regionale spor. Det er som at få det bedste af tre regioner, siger Francesco Tartaglia.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.