Badestranden Maho Beach i Caribien er blevet en turistattraktion, fordi man næsten kan røre flyene, der letter og lander i den nærliggende lufthavn Princess Juliana International Airport, og man derfor kan få foreviget ganske spektakulære billeder.
Det er dog ikke ufarligt at bevæge sig rundt på stranden, hvor badehåndklæderne letter, fordi flyene flyver så lavt, og så sent som sidste år mistede en kvinde livet på stranden, fordi hun kom for tæt på et fly, der var ved at lette.
Det kan du læse mere om her.
Det er dog alligevel bestemt ikke alle turister, der tager risikoen alvorligt, når de jagter 'likes' på de sociale medier, men desværre gav jagten på anerkendelse dog i den grad bagslag for et ukrainsk par, da de for nyligt forsøgte sig med en atypisk posering, netop som et fly lagde an til landing.
Billedet (og parret) er nemlig efterfølgende blevet svinet til af brugere på Instagram, som kalder stuntet for idiotisk.
Det skriver News.com.au.
På feriebilledet, der blev taget for en måneds tid siden, står den 25-årige kvinde ved navn Yuliia Nos på én hånd på hovedet af sin 36-årige kæreste, Oleg Kolisnichenko, mens man kan se flyet være så tæt på Yuliia Nos' fod, at man ikke begriber, at hun ikke kom til skade.
Se billedet herunder (artiklen fortsætter under billedet):
- Ekstremt dumt. Hvis flyet havde ramt hendes fod, ville hun aldrig være i stand til at gå igen. Hvor dum kan man være?, skriver en enkelt bruger på Instagram til billedet.
- Dumhed i sin fineste form, skriver en anden bruger.
Dansk ekspert advarede: Nu har kvinde mistet livet
Vidste ikke, hvor farligt det var
Det akrobatiske par, som i de seneste tre år har rejst rundt og taget billeder af deres spektakulære poseringer, har efterfølgende indrømmet, at de ikke vidste, hvor livsfarlig deres handling var.
- Stranden er virkelig farlig og spændende på samme tid. En masse mennesker tog billeder med et fly over hovedet på dem, men vi ville gerne lave noget rigtigt koldblodigt, siger Yuliia Nos til det australske medie og fortsætter:
- Efter et par forsøg lykkedes det os at gøre det, mens et fly landede, men vi troede ikke, at det var så stort og så tæt på os. Det ramte ikke min fod, men jeg mærkede luften fra flyet og mistede balancen. Det var først bagefter, at jeg indså, hvor farligt det egentlig havde været.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.