Er det verdens værste Airbnb-bolig?

'Et rent hjem i Amsterdam med eget, privat badeværelse,' blev det lovet i annoncen

Ben Speller havde booket en Airbnb-bolig i Amsterdam til 850 kr. pr. nat, men da han kom frem, opdagede han, at boligen var en container. Foto: Privat/Ben Speller
Ben Speller havde booket en Airbnb-bolig i Amsterdam til 850 kr. pr. nat, men da han kom frem, opdagede han, at boligen var en container. Foto: Privat/Ben Speller

En britisk turist blev noget overrasket, da han fandt ud af, at den Airbnb-bolig i Amsterdam, som han havde booket til 850 kroner pr. nat, i virkeligheden var en skibscontainer med tre madrasser placeret på gulvet.

Det fortæller flere medier, blandt nzherald og Metro.

Ben Speller var i sidste uge i Amsterdam for at se det engelske fodboldhold Tottenham Hotspur spille Champions League-semifinale mod Ajax Amsterdam og havde booket boligen gennem Airbnb, efter den var reklameret som 'et rent hjem i Amsterdam med privat badeværelse,' skriver nzherald.

Se også: Regner ferien væk? På italiensk ferieø får du pengene tilbage

Men da fodboldfanen først så sit logi for opholdet, troede han først ikke på, at det var den bolig, som han havde bestilt, fortæller han til det hollandske medie AT5 ifølge nzherald.

- Vi havde allerede kørt forbi containeren tre gange i taxa i forsøget på at finde stedet. Vi tænkte, at 'det kan ikke være det her,' fortæller han til det hollandske medie.

- Men da vi kom ud, viste det sig at være rigtigt. Vi åbnede døren og kiggede indenfor, låste døren og tog væk igen. Dernæst tog vi på hotel, fortæller han.

Reddet af Airbnb
Som du kan se på billederne til artiklen, bestod inventaret i boligen af tre madrasser placeret på containerens gulv samt noget, der minder om et festivaltoilet i containerens ene ende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I opslaget blev lejeren lovet et rent badeværelse. Dette syn mødte Ben Speller. Foto: Privat/Ben Speller
I opslaget blev lejeren lovet et rent badeværelse. Dette syn mødte Ben Speller. Foto: Privat/Ben Speller

Efter Speller havde droppet idéen om at overnatte i containeren, krævede han hos Airbnb-udlejeren at få sine penge tilbage, men det nægtede vedkommende.

Heldigvis for den engelske fodboldfan trådte Airbnb til og refunderede pengene for både Airbnb-boligen og den ekstra hotelregning.

Se også: Hotel roses: Serverede morgenmad midt om natten til fastende gæst

Containeren blev herefter fjernet fra boligportalen.

- Vi har fjernet værten og boligen fra vores platform. Misvisende eller bedrageriske opslag har ingen plads på vores platform, og vores team arbejder hårdt for konstant at styrke vores værn mod den slags, siger en talsperson fra Airbnb ifølge nzherald.

Trods den mærkværdige oplevelse kunne Ben Speller glæde sig over, at Tottenham Hotspur med Christian Eriksen på holdet slog Ajax Amsterdam og kvalificerede sig til Champions League-finalen.

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere