Hvis du rejser til Singapores lufthavn, Changi Airport, skal du ikke være bange for at komme til at kede dig i en grå transithal.
Lufthavnen, som åbnede op for deres nye center Jewel i april 2019, byder nu både på verdens højeste indendørs vandfald og en stor botanisk have.
Bygningen har ti etager - fem over jorden og fem under jorden. På toppen af de to etager finder man en legeplads, som er et kunstværk i sig selv.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ud over den unikke arkitektur byder Jewel også på 280 butikker og restauranter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Før det nye center blev udviklet, lå der en parkeringsplads på stedet. Det var i forbindelse med en udvidelse af lufthavnens Terminal 1, at ledelsen i lufthavnen så muligheden for at omforme parkeringspladsen til et forlystelsescenter.
Lufthavnen er i øjeblikket den syvende mest travle lufthavn i verden, hvad angår international trafik. I 2018 kom 65,6 millioner passagerer gennem lufthavnen. Men centret er ikke kun for rejsende. Man skal ikke have et boardingkort for at komme ind, derfor er det også en attraktion for de lokale.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Kronen på værket
Det er den israelsk-canadiske arkitekt Moshe Safdie, som har tegnet det nye lufthavnscenter.
- Jeg tror, at en af grundene til, at vi vandt udbuddet, var, at de andre lignede indkøbscentre og føltes som indkøbscentre, mens dette ikke føles som et indkøbscenter, fordi det er en ny slags oplevelse. Det får os til at gentænke, hvad urbane steder kan være, og det udvider vores horisont, siger Moshe Safdie i et interview med CNN.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Som kronen på værket har han skabt det 40 meter høje vandfald, som har fået navnet HCBC Rain Vortex. Vandet kommer fra opsamlet regnvand, som også bliver brugt til at vande den store indendørs have.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Centeret har kostet, hvad der svarer til omkring 8,4 milliarder kroner. Det har taget fire år at bygge.
Men folkene fra Singapore hviler ikke på laurbærrene. De er allerede i gang med at udvide lufthavnens Terminal 2 og Terminal 5, hvor sidstnævnte vil blive på størrelse med alle de andre fire terminaler tilsammen. Terminal 5 forventes færdig i 2030.