Er din håndbagage for stor? Det kan en app afgøre

Det er ikke altid ligetil at vurdere, om håndbagagen fylder for meget, men nu kan du få hjælp fra din telefon

For fremtiden kan du ved hjælp af din mobiltelefon hurtigt få svar på, om din bagage er for stor til at komme med som håndbagage. Foto: Iberia
For fremtiden kan du ved hjælp af din mobiltelefon hurtigt få svar på, om din bagage er for stor til at komme med som håndbagage. Foto: Iberia

Mange af os har sikkert stået i et scenarie, hvor vi har været i tvivl om, hvorvidt vores håndbagage er for stor i forhold til de retningslinjer, som flyselskabet har udstukket.

Konsekvensen kan være, at man skal betale ekstra gebyr for at få sin bagage tjekket ind, så det er rart at være sikker på, at ens håndbagage faktisk lever op til de krav, som selskabet stiller.

Se også: Klimarådet anbefaler CO2-afgifter på flyrejser: - Vi er nødt til det

Nu vil det spanske flyselskab Iberia hjælpe kunderne, så de på egen hånd og meget hurtigt kan afgøre, om deres bagage må komme med som håndbagage.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Featuren er en del af en ny opdatering af Iberias app, og helt konkret kan man ved hjælp af telefonens kamera scanne bagagen, og så afgør appen, om bagagen passer ind som håndbagage, eller om den skal tjekkes ind.

Kan ikke veje
Hvor smart det end lyder, så er der nogle begrænsninger på featuren.

Du skal bruge et iOS-styresystem for at kunne benytte dig af 'måleren', ligesom den heller ikke vil kunne vurdere, om din bagage er for tung til at være håndbagage - blot om den er for stor.

Sidste år havde Iberia over 55 millioner passagerer og flyver både fra Københavns Lufthavne og Aalborg Lufthavn.

Se også: Lufthavnshund har snust sig frem til ni millioner i kontanter

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere