Er du ensom når du er på hotel? Så kan du leje en fisk

Kunne du tænke dig at leje en fisk, når du er på hotel?

Foto: Michelle Cooke.
Foto: Michelle Cooke.

Kender du det, at du sidder alene på dit hotelværelse og savner selskab? Så er der hjælp forude.

The Hotel Charleroi Airport i Bruxelles, Belgien, er nemlig kommet på, at gæsterne kan leje en fisk, hvis de føler sig ensomme. Her kan fisken blive deres for en nat for 3,50 euro, hvilket svarer til 26 danske kroner.

Det skriver Independent.

Fiske-tilbuddet blev opdaget, efter Michelle Cooke fra New Zealand lagde et billede op på Twitter.

'Min veninde bor på et hotel i Belgien. De har tilbudt hende muligheden for at leje en fisk en over natten, hvis hun er ensom, skriver Michelle Cooke.

Opslaget har fået over 35.000 likes og er blevet delt over 13.000 gange, hvor flere brugere er forargede og mener, at der er tale om dyremishandling.

David Dillen, der er direktør på hotellet, fortæller, at konceptet har eksisteret i flere år og er populært blandt hotellets gæster.

- Det er glimrende at se, hvordan folk reagerer. De smiler, tager billeder og lægger dem på de sociale medier, siger han til Independent og fortsætter:

- Jeg kan fortælle, at vi tager os godt af fiskene. De har været hos os i over fire år, så hvis der ikke blev sørget for dem, ville de være døde for længe siden.

Læs også om den lille pige, der skreg i smerte på hospitalet - nu advarer forældre om giftig trend

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen