Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Er flyet aflyst eller forsinket? Så meget kan du få i erstatning
Der kan være mange penge af hente, hvis dit fly bliver forsinket eller aflyst på grund af manglende piloter eller andre tekniske omstændigheder
Det kan godt betale sig at undersøge, om du har ret til erstatning, hvis flyet er forsinket, for der kan være mange penge at hente. Polfoto/Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følger FerieFølg Ferie
Taskerne er tjekket ind, og nu skal du bare have ventetiden overstået i lufthavnen, før du kan hoppe ombord på flyet og stikke af på en velfortjent ferie.
Men pludselig viser skærmen, at dit fly er forsinket eller i værste fald aflyst...
Man kan vel næsten ikke tænke sig en mere irriterende start på ferien, men hvis du er en af de uheldige danskere, der var ude for ovenstående ved afrejse - eller hjemrejse for den sags skyld - i sommerferien, behøver du måske ikke kun at tænke tilbage på det med gru.
Det kan nemlig meget vel være, at du kan få et økonomisk plaster på såret i form af flere tusinde kroner fra flyselskabet.
Det fortæller virksomheden AirHelp, som hjælper rejsende med at få kompensation fra deres flyselskab.
Annonce:
Forsinkelser på flere timer på grund af manglende piloter eller andre tekniske omstændigheder kan i mangle tilfælde betyde en kompensation på helt op til 4.500 kroner.
- Det er ikke usædvanligt, at flyselskaber mangler piloter til planlagte flyvninger eller får tekniske problemer, der forsinker eller aflyser en afgang, siger Christian Nielsen, der er Chief Legal Officer i AirHelp, og fortsætter:
- Men med mindre forsinkelsen skyldes ekstraordinære omstændigheder som dårligt vejr, restriktioner fra flykontrollen eller strejke, som flyselskabet ikke kunne gøre noget for at forhindre, så kan du som forbruger have ret til at kompensation, hvis dit fly bliver aflyst eller forsinket mere end tre timer.
Mindst 1.900 kroner i erstatning Hvor meget kompensation du kan få afhænger af, hvor lang flyveturen var, hvor stor forsinkelsen blev, samt hvor du flyver til og fra.
Annonce:
Hvis du blot skal en kort tur til et af de øvrige EU-lande, som ligger mindre end 1.500 km væk, er du som udgangspunkt berettiget til at få knap 1.900 kroner i erstatning, hvis flyet er forsinket med tre timer.
Er flyvningen længere end 1.500 km stiger beløbet til knap 3.000 kr., mens en forsinkelse på mere end 4 timer til et land uden for EU kan udløse knap 4.500 kr.
OVERBLIK: Her er dine rettigheder som forbruger, når dit fly er forsinket
Hvis dit flys ankomst er mere end 3 timer forsinket eller helt aflyst kan du have ret til kompensation. Ankomsten er ikke, når flyet rører jorden, men først når det er helt inde ved gaten og dørene åbner.
Årsagen til forsinkelsen er afgørende. Driftsomstændigheder, heriblandt manglende personale, eller sikkerhedsmangler er blandt de forsinkelses-årsager, der giver dig ret til kompensation.
Størrelsen på din kompensation varierer. Alt efter hvor lang din planlagte tur var, hvor du fløj hen, samt hvor stor forsinkelsen blev, kan du være berettiget til mellem 1.900-4.500 kr. i kompensation.
Forsinkelser grundet ekstraordinære omstændigheder giver ikke kompensation. Dette indbefatter situationer som lynnedslag, lægelige nødsituationer, arbejdsnedlæggelser, dårligt vejr, restriktioner pålagt af flyvekontrollen, pludselig opstået funktionssvigt i lufthavnsradar, politisk uro og lignende.
Afhængig af længden på din rejse og længden på forsinkelsen har du også ret til forplejning (mad og drikke) i lufthavnen, hvis du skal vente længere end to timer.
Hvis du strander i lufthavnen natten over, fordi du bliver ombooket til et andet fly dagen efter, har du ret til et hotelværelse samt transport til/fra lufthavnen.
Husk at gemme alle kvitteringer. Hvis din forsinkelse betyder, at du går glip af en forudbetalt hotelovernatning, lejebil eller andet, kan du have ret til kompensation.
Vær opmærksom, hvis flyselskabet tilbyder dig en rejse-voucher eller lign., du skal skrive under på. Det kan betyde, at du fraskriver dig retten til senere kompensation.
Hvis du bliver varslet om, at dit fly er aflyst, gælder særlige regler. Hvis varslingen sker mindre end 14 dage før afrejse, har du ret til at komme på et alternativt fly, der afgår max 2 timer før din oprindelige booking og med ankomst max 4 timer efter din oprindelige booking. Hvis varslingen sker mindre end 7 dage før, er det hhv. 1 og 2 timer.
Husk at gemme dit boarding pass, så du har den nødvendige information, hvis du vil søge kompensation hos flyselskabet. Du kan få en hurtig vurdering af dine rettigheder ved at taste dine rejseinformationer ind på AirHelps hjemmeside eller app.