Er rejselyst genetisk bestemt?

Forskere påstår, at bestemt gen giver 20 procent af befolkningen større udlængsel end andre

Hvor tager dine dagdrømme dig hen? (Foto: Luke Detwiler/Flickr)
Hvor tager dine dagdrømme dig hen? (Foto: Luke Detwiler/Flickr)

Anser du dig selv som globetrotter? Vælter rejsetrangen konstant ind over dig? Er dagdrømmene hovedsageligt præget af udlængsel? Hvis du kan sige ja til de spørgsmål, så er du højst sandsynlig indehaver af genet med det mundrette navn DRD4-7R.  Eller bare Wanderlust-genet.

Se også: Billet-fest: Flypriserne i frit fald

'Wanderlust' oversættes til rejselyst, men oversættelsen er ikke helt ordet værdigt. På engelsk beskriver wanderlust nemlig 'en meget stærk eller uimodståelig impuls til at rejse' – altså lidt mere end bare 'at have lyst til at rejse'.

Måske 'udlængsel' er mere passende.

Wanderlust-genet, DRD4-7R, findes ifølge forskere hos ca. 20 procent af befolkningen, og er en mutation af genet DRD4, som er med til at regulere dopamin-niveauet i hjernen, hvilket igen har betydning for bl.a. motivation og opførsel. Mutationen er blandt andet forbundet med rastløshed og nysgerrighed. Disse egenskaber kan få personerne med det muterede gen til at tage større chancer, hvilket bl.a. betyder større trang til at udforske nye og anderledes steder. 

Se også: Jaloux type! Samler penge ind, så han kan spionere på kæreste

Besiddelse af genet i denne særlige form kan derfor være med til at forklare, hvorfor man vælger at pakke tasken og gå på jagt efter sydhavsfrugter i stedet for at krølle sig sammen på sofaen og blive hjemme. I hvert fald, hvis man er enig med fortalere for teorien - for der er selvfølgelig også forskere, der ikke er enige.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere