Europa rykker: Her kan du bo på fremtidens sci-fi hotel

50 højteknologiske sove-celler med individuel belysning og musik samt en digital lobby er en del af oplevelsen på dette europæiske sci-fi hotel

Amsterdam har fået et nyt hotel, der sætter et moderne og teknologisk præg på dit ophold. Med digitale løsninger fra check-in til udcheckning er der intet gammeldags at finde her. (Foto: Cityhub.com)
Amsterdam har fået et nyt hotel, der sætter et moderne og teknologisk præg på dit ophold. Med digitale løsninger fra check-in til udcheckning er der intet gammeldags at finde her. (Foto: Cityhub.com)

Den er umulig at komme uden om  – den teknologiske udvikling, altså. Det gælder ikke mindst, når du rejser, hvor flybilletter, rejseguides, betalinger, feriefotos og metrokort er blevet en fast bestanddel af din smartphone.

Og når nu både flyrejsen og transportkortene er blevet digitale, hvorfor så ikke også gøre hotellet mere moderne.

Se også: Desperat kvinde svømmede efter krydstogtskib

 

Netop denne tanke synes to unge hollændere at have fået. I hvert fald har de åbnet et vaske ægte sci-fi-hotel. ’Fremtidens hotel’ kalder de selv stedet, som de har døbt City Hub, og som du kan overnatte på, hvis du slår et smut forbi den hollandske hovedstad, Amsterdam.

Det er dermed ikke kun Japan og andre tech-førende lande, der kan tilbyde hoteloplevelser i den teknologiske ende.

Et moderne hostel
Hotellet er opbygget efter den klassiske hostel-tankegang med fælles toiletter og badefaciliteter. Til gengæld er faciliteterne smartere og mere moderne, end du sikkert er vant til.

Sove-kabinerne har alle dobbeltseng, lyssætning, der kan skifte farve, højtalere og internet-forbindelse og ligner en blanding mellem en skibskahyt og noget fra en sci-fi-film.

De ligner ikke umiddelbart noget, man har lyst til at tilbringe sin ferie i, men sovekabinerne er garant for masser af hygge. F.eks. kan du oplyse rummet i en valgfri farve. (Foto: Cityhub.com)
De ligner ikke umiddelbart noget, man har lyst til at tilbringe sin ferie i, men sovekabinerne er garant for masser af hygge. F.eks. kan du oplyse rummet i en valgfri farve. (Foto: Cityhub.com)

Men det der virkelig gør City Hub til et moderne, teknologisk hotel, er de digitale ind- og udcheckningsmuligheder, hotellets app og det high-tech armbånd, som alle hotelgæster bærer under deres ophold.

Teknologiske løsninger
I hotellets lobby står en touchscreen, som gæsterne selv kan checke ind og ud af hotellet på.

Ved indcheckning bliver man udstyret med et armbånd, som bruges til at åbne og låse døren til sovekabinen og til at betale for drinks, kaffe og snacks i hotelbaren.

I lobbyen er der skærme, hvor gæsterne selv kan foretage bookinger, check-in og –ud samt betaling. (Foto: Cityhub.com)
I lobbyen er der skærme, hvor gæsterne selv kan foretage bookinger, check-in og –ud samt betaling. (Foto: Cityhub.com)

Hotellet er nemlig fuldstændig pengeløst, så der er ingen grund til at hæve euro, hver gang kaffetørsten melder sig.

Se også: Den ultimative guide: Rejs efter øllet  

Endelig har hotellet naturligvis også sin egen app, som ikke alene kan bruges som guide i lokalområdet, men også som en virtuel portner, hvorfra du kan kontakte en af hotellets medarbejdere, hvis du skulle have brug for noget.

App'en kan også bruges som en platform, hvor du kan komme i kontakt med andre gæster på hotellet. Nå ja – og så kan du også styre værelsesbelysningen, musikken og vækkeuret via app'en.

Disco-tema eller skov-stemning? Du kan helt selv vælge, hvordan du vil have lyd, lys og alarm via hotellets egen app. (Foto: Cityhub.com)
Disco-tema eller skov-stemning? Du kan helt selv vælge, hvordan du vil have lyd, lys og alarm via hotellets egen app. (Foto: Cityhub.com)

Hotellet ligger i Amsterdams trendy Oud West-bydel og åbnede som et pilotprojekt tilbage i 2012.

Efter en prøveperiode, hvor bookingraten lå på 95 procent med gæster, der kun gav positive tilbagemeldinger efter endt ophold, åbnede City Hub permanent i oktober 2015.

Zombier invaderer Hollywood, når Universal Studios Hollywood åbner en ny 'The Walking Dead'-forlystelse til sommer. (Foto: Universal Studios Hollywood/YouTube) Ferie - 23. mar. 2016 - kl. 20:00 Zombier invaderer Hollywood - tør du se videoen?  

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere