Europas største luksus-hostel åbner i København

Arp-Hansen Hotel Group åbner stort hostel i Falcks gamle hovedkontor

Sådan kommer det nye hostel, Next House Copenhagen, til at se ud udefra. Foto: Arp-Hansen Hotel Group
Sådan kommer det nye hostel, Next House Copenhagen, til at se ud udefra. Foto: Arp-Hansen Hotel Group

Sidste år købte Københavns største hotelkæde, Arp-Hansen Hotel Group, Falck-Huset på Bernstorffsgade, og i dag har de så afsløret, hvad de vil bruge bygningen til.

De vil bygge et såkaldt luksus-hostel, som skal hedde Next House Copenhagen. Ifølge Arp-Hansen Hotel Group bliver det nye hostel det største af sin slags i Europa.

- Ombygningen er allerede i fuld gang, og i sommeren 2021 forventer vi at åbne koncernens andet hostel, Next House Copenhagen - og det er med ambitionen om at skabe endnu et af Københavns mest lækre luksus-hostels med en rå atmosfære i enestående format, unik central beliggenhed og med fællesfaciliteter i særklasse, skriver Arp-Hansen Hotel Group i en pressemeddelelse.

Se også: Tysk hotelkæde indtager København

Skal være bæredygtigt
Den tidligere kontorejendom bliver totalt omdannet og udbygget med en ny bygningsdel mod Mitchellsgade. Det kommer samlet til at rumme 433 værelser og i alt 1650 sengepladser.

- Det er ambitionen, at det nye hostel bygningsmæssigt skal leve op til den internationale bygningscertificering DGNB (certificering som gives ved bæredygtigt byggeri, red.), ligesom projektet selvfølgelig får solceller og et stærkt grønt element med hængende haver inde og ude. Bæredygtighed inde og ude, bliver derfor en væsentlig del af dette nye hostels liv, skriver Arp-Hansen Hotel Group.

Se også: Dansk hotel på liste over verdens bedste

Pris fra 125 kroner
Skulle man mangle en seng for natten, så kan man overnatte på hostellet fra helt ned til 125 kroner.

Det bliver nok en seng i et af hostellets seks-mands værelser. Der er dog også mulighed for at bo på fire-mands værelser eller dobbeltværelser.

Hostellet vil også byde på restaurant, bar, to tagterrasser, fitness- og yogarum, en biograf, en indendørs fodboldbane og et stilleområde.

54 kommentarer
Vis kommentarer