Få erstatning for dit forsinkede fly mens du venter i lufthavnen

De fleste kender til at skulle vente flere timer i en lufthavn, og derefter vente i flere måneder på at få en kompensation. Men nu kan du satse på, din flyafgang bliver forsinket

Er du træt af at vente på din kompensation fra et nølende flyselskab, som prøver at undslå sig sin forpligtelse til at betale erstatning for forsinkelse, eller er du nødt til at rejse med et selskab, som har ry for at være forsinket, så bør du måske satse nogle penge og tegne en forsikring, som giver dig kontant betaling, mens du fordriver ventetiden i lufthavnen. Foto: EB
Er du træt af at vente på din kompensation fra et nølende flyselskab, som prøver at undslå sig sin forpligtelse til at betale erstatning for forsinkelse, eller er du nødt til at rejse med et selskab, som har ry for at være forsinket, så bør du måske satse nogle penge og tegne en forsikring, som giver dig kontant betaling, mens du fordriver ventetiden i lufthavnen. Foto: EB

Forsinkede eller aflyste fly er en evig kilde til irritation, men nu vil et dansk firma tilbyde en forsikring, som giver dig en kontant kompensation, allerede mens du sidder i lufthavnen og venter.

Det er den nystartede virksomhed Easydelay, der står bag tilbuddet, der er det første af sin slags i verden.

Forsikringen tegner man hos Easydelay, når man har booket sin flybillet, og så tikker kompensationen ind på kontoen, hvis flyet er mere end 90 minutter forsinket.

- Man kan vælge at tegne en forsikring, hvor man får 100 euro (745 kr., red) , 200 euro, 400 euro eller 600 euro (4.466 kr., red) i erstatning. Det kommer an på, hvor meget erstatning, man vil have ved en forsinket flyafgang, siger direktør i Easydelay, Christian Hjort, til Ekstra Bladet.

Priserne for at tegne forsikringen er afhænig af ruten og flyselskaberne udregnet efter en dynamisk tarif, altså hvor ofte flyene historisk er forsinkede. Og prisen for at tegne forsikringen for hver strækning på ens flyrejse ligger mellem 4,95 euro (37 kr., red.) og knap 40 euro (298 kr., red).

Se også: 32.000 danskere har ret til erstatning for aflyste fly

- I håber selvfølgelig, flyene ikke bliver forsinkede, så I ikke skal betale så meget i erstatning. Men hvordan sikrer I jer, det sker?

- Forsikringen på hver flyrute bliver specifikt prissat ud fra sandsynligheden for aflysning eller forsinkelse, og vi har disse data på alle flyruter for de seneste 12 måneder. Det sikrer, kunderne kun betaler for den risiko der er, hverken mere eller mindre - lidt som var det en bilforsikring, hvor en stor luksusbil koster mere at forsikre end en almindelig familiebil, siger Christian Hjort.

Produktet, som Easydelay har udviklet, fungerer således, at Easydelay overvåger din afgang og sender dig en SMS, hvis flyet er forsinket med mindst 90 minutter eller aflyst. Og så bliver din forsikringssum sat ind på din konto, mens du stadig er i lufthavnen.

- I SMS'en er der et link, hvor du skal bekræfte dit kontonummer og dit boardingkort. Hele processen sker automatisk, og der er ikke nogen krav om dokumentation hos kunden. Der er ingen papirarbejde, siger Christan Hjort.

Grænsen skiller på 90 minutter, og det er, når gaten lukker. Altså er man rettidig fra gaten, så har man ikke ret til kompensation via Easydelay, hvis man eksempelvis sidder og venter på take off i flyet på startbanen. Og kompensationen er den samme, om man er 91 minutter forsinket eller 12 timer.

- Men hvis man er over tre timer forsinket, kan man også stadig søge erstatning via EU-lovgivningen, siger Christian Hjort.

Er din afgang forsinket mindst tre timer, kan du være berettiget til erstatning uanset forsikring. Se tabellen herunder (Tabel: Flyhjælp)

Her er du berettiget til erstatning for flyforsinkelse

Ifølge EU-lov EC 261 er man som flypassager berettiget til kompensation for flyforsinkelser, når følgende gælder:

* Din afrejse skal være foretaget senest for tre år siden.

* Du skal minimum være tre timer forsinket.

* Du har ret til erstatning, hvis forsinkelsen skyldes, at flypersonalet er blevet syg - men ikke hvis forsinkelsen skyldes, en passager er blevet syg, og flyet derfor må lande.

* Flyselskaberne kan påberåbe sig force majeure ved for eksempel vejrforhold, askesky, terrorhandlinger, som gør, du ikke er berettiget til erstatning.

* Det beløb, man har krav på i kompensation, beror på tre faktorer: Rejsens afstand, hvorvidt ens flyrejse er inden for EU eller ej samt forsinkelsens længde.

* Det er EU-loven, der gælder, så når du flyver fra Europa, er det ligegyldigt, om du flyver med et europæisk eller eksempelvist amerikansk flyselskab - og det gælder også for Norge og Schweiz.

- Hvis du derimod flyver til europæiske lande, så er det en fordel at flyve med et europæisk flyselskab. Du kan for eksempel have købt billetten med det hollandske KLM, men det er amerikanske United Airlines, der er carrier på den pågældende flyvning. I det tilfælde er det det flyselskab, du faktisk flyver med, der gælder, uanset hvem du har købt billetten igennem. Så du bør som forbruger tænke på, hvis du kan vælge mellem et europæisk og amerikansk flyselskab, så vælg det europæiske for at være dækket.

* Efter to timers forsinkelse har man ikke ret til kompensation, men man har ret til forplejning, mad og drikke - tit i form af en kupon. Det er bare at spørge flyselskabets personale i lufthavnen.

Kilde: Airhelp.com

Det kan godt betale sig at undersøge, om du har ret til erstatning, hvis flyet er forsinket, for der kan være mange penge at hente. Foto:Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix Ferie - 6. mar. 2018 - kl. 10:17 Chokerende undersøgelse: Så mange milliarder mister flypassagerer om året i erstatning

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen