Mange danskere har prøvet at rejse verden rundt med rygsæk. På en klassisk backpacker-tur sover du typisk på hostel, hvor du deler værelse med mange andre mennesker, du ikke kender, så du på den måde kan slippe for at skulle betale i dyre domme for din overnatning.
Terror efterlader turistbyer mennesketomme
Snart bliver det muligt at kombinere de ofte dyre hotelværelser med hostel-konceptets billige priser. Den nyopstartede virksomhed 'Winston Club' tilbyder nemlig deres gæster at sove med helt fremmede på et hotelværelse – og dermed spare penge.
Federe ferie: Sådan får du mest ud af din klage
Det kræver indmelding i klubben, hvilket er gratis, og når du er inde, kan du nyde godt af klubbens motto 'Half The Price - Twice As Good (Halv pris - dobbelt så godt)'.
Videopræsentation
For at sikre at dit ophold bliver 'dobbelt så godt' har klubben gjort flere tiltag, der skal hjælpe med til, at du får den bedst mulige roommate. Efter din indmelding skal du således igennem en lille seance, hvor du via videochat fortæller om dine interesser og hobbyer. Og på deres hjemmeside skriver de samtidig, at du skal fremvise fem forskellige former for ID. Det lader altså til, at man trygt kan melde sig ind i klubben.
Han cyklede fra Indien til Sverige for kærligheden
Det er amerikaneren Bryan Shannon, der står bag idéen og har udviklet konceptet. Idéen kom, da han udlejede sin lejlighed et par nætter. Han kom hjem, mens parret, der havde lejet lejligheden, stadig havde en nat tilbage. Han manglede derfor et sted at sove og kiggede efter billige overnatningsmuligheder. Det lykkedes ham ikke, og da han stod og skulle til at betale for et dyrt hotelværelse, fik han tanken, at det var en skam han ikke kunne dele hotelværelset med nogle og på den måde spare 50 pct.
Fire fede ishoteller: Bo på et Disney-sneslot
Det er planen, at 'Winston Club'-konceptet lanceres i starten af det nye år. Til at begynde med er 12 hoteller fordelt på fem forskellige vestkystbyer i USA med i klubben. Det drejer sig om byerne Seattle, San Francisco, Portland og Las Vegas.