Facebook-opslag reddede dansk mor og børn

Trine Brogaard var fanget i Østrig med sine børn

Modelbillede. Foto: Colourbox
Modelbillede. Foto: Colourbox

Vinterferien er for mange danskere lig med skiferie.

Og det var det så sandelig også for Trine Brogaard og hendes to drenge.

Familien havde planlagt en tur til det østrigske for at stå på ski, men det blev en kort fornøjelse ifølge Jyllands-Posten.

Modelbillede. Foto: Colourbox
Modelbillede. Foto: Colourbox
 

På første dagen væltede den ene søn og slog sin hofte. Dagen efter var Katrine også ude for et uheld, som resulterede i, at hendes korsbånd sprang.

Ferien sluttede brat, men hvordan skulle de komme hjem?

De var kørt i bil til Østrig, men Katrine kunne ikke køre dem hjem på grund af sine skader.

Familiens forsikringsselskab tilbød derfor at flyve hendes mand og datter, som begge var blevet hjemme i Århus, ned til dem.

Men det ønskede Trine ikke.

Trine lagde et Facebook-opslag op, hvor hun skrev om deres situation.

- Det væltede ind med folk, der gerne ville hjælpe. Det var meget overvældende. Det blev delt over 500 gange, og vi er så endt med at tage kontakt til to brødre, der står på ski i 'Zel am See', der ligger en halv times kørsel, fra hvor vi er.

- De ville gerne hjem en dag før resten af deres familie, så de hjælper os og kører bilen hjem og skiftes til at køre natten over. Så det er sådan, det er endt, og det er nogen mennesker, vi aldrig har mødt før, fortæller Trine til mediet.

Kort efter slettede hun sin sit opslag og lagde dette op:

Lidt tid efter løsningen var fundet, valgte hun også at tage opslaget ned igen. Ekstra Bladet har fået lov til at bruge dette billede af Trine Brogaard. Foto: Trine Brogaard
Lidt tid efter løsningen var fundet, valgte hun også at tage opslaget ned igen. Ekstra Bladet har fået lov til at bruge dette billede af Trine Brogaard. Foto: Trine Brogaard

De to brødre stammer fra Thyborøn, men valgte at køre forbi Århus for at sætte familien af.

Trine håber, at hun kan betale en smule af på brødreparrets hjælp.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere