Fagforeninger raser: Stewardesser legede sexobjekter i sketch

To stewardesser fra American Airlines har rystet deres fagforeninger

American Airlines benægter at have noget at gøre med sketchen. Foto: AP
American Airlines benægter at have noget at gøre med sketchen. Foto: AP

Flere amerikanske fagforeninger er rystede, efter en video af to stewardesser dukkede op på nettet.

Stewardesserne skulle ifølge Forbes, som har set videoen, der siden er blevet fjernet, udføre en seksuel sketch ved en privat fest.

I sketchen skulle de to kvinder, sammen med to andre, klædt ud som American Airlines-stewardesser forestille at 'servicere' en mandlig flypassager som sexobjekter for at vise, hvor godt flyselskabet tager sig af sine kunder.

Efter videoen blev postet online har to amerikanske fagforeninger og American Airlines reageret voldsomt.

- Dette må ikke ske i vores tid. Vi vil ikke tolerere, at vores erhverv bliver objektiviseret på en sexistisk måde, siger Lori Bassani, formand for The Association of Professional Flight Attendants, som repræsenterer 26.000 kabinepersonaler.

Se også: Her er de 20 sikreste flyselskaber i 2019 - og de værste

Benægter involvering
American Airlines hævder, at arrangementet var en fest afholdt af en kunde, og at de ikke have noget med festen at gøre.

- Det, der blev skildret i sketchen, blev ikke sanktioneret af flyselskabet og er ikke repræsentativt for de 27.000 professionelle kabinepersonaler, der tager sig af millioner af kunder hvert år, udtaler flyselskabet til Forbes.

Ifølge American Airlines tog de kontakt til kunden og forklarede problemet, hvorefter personen valgte at fjerne videoen fra internettet.

Gruppen, der fremførte forestillingen, kalder sig ifølge Forbes Salute og kan bookes til at performe ved fester og shows.

Transportarbejdernes fagforening er også vrede. Her beskylder man American Airlines for at have onde intentioner.

- Ødelægge arbejder-Amerika og udsætte flyrejsende for potentielle katastrofer ved at reparere American Airlines-fly på fremmed jord samtidig med at seksualisere og nedværdige deres egne stewardesser, lyder det fra fagforeningen i en skriftlig udtalelse.

Se også: Ildelugtende familie smidt af fly: - De gjorde os til grin

62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere