Familier i krydstogt-mareridt: Mænd på dødsdruk med sexede danserinder

Adskillige familier har modtaget kompensation, fordi deres krydstogtferie blev ødelagt af indiske mænd på firmatur

Et af The Royal Caribbean Internationals krydstogskibe blev i september måned forvandlet til et 'polterabend' med dødsdruk og letpåklædte damer. På billedet ses The Royal Caribbean Internationals skib 'Explorer of the Seas'. Foto: Thomas Layer/AP
Et af The Royal Caribbean Internationals krydstogskibe blev i september måned forvandlet til et 'polterabend' med dødsdruk og letpåklædte damer. På billedet ses The Royal Caribbean Internationals skib 'Explorer of the Seas'. Foto: Thomas Layer/AP

Drømmeferien for omkring et dusin australske familier blev i september måned komplet ødelagt af omkring 1300 indiske mænd på firmatur.

Det skriver det australske medie 9 News.

Ifølge mediet overtog de mange mænd fuldstændig det luksuriøse krydstogtskib 'The Voyager of the Seas' og forvandlede det til én stor 'party-båd' med dødsdruk og sexede burlesque-dansere samt piger i 'Playboy Bunnies'-kostumer, som mændene hentede ind, når skibet var i havn.

- Det var helt skørt! De gik i små 'Playboy Bunny'-kostumer. Helt ærligt, tænkte jeg. Det er et familieskib, siger en passager ved navn Christine Weyling til det australske medie.

De indiske mænd arbejder efter sigende for en indisk tobakvirksomhed og rejste med skibet, der har plads til 3000 passagerer, i forbindelse med en konference i starten af september.

De fleste af de resterende omtrent 1700 passagerer fandt det dog bestemt ikke morsomt, at familieferien blev forvandlet til én stor Magaluf-ferie med druk og letpåklædte piger i krogene.

- Det var som et kæmpe polterabend. Et polterabend for 1200 mennesker, siger en passager ved navn Cassandra Riini og fortsætter:

- Dørene ville være åbne, og man gik forbi og frygtede, hvad man mon ville se, når man gik forbi.

Se også: Ansat på krydstogtskib fundet i live efter et døgn på åbent hav

Filmede pigerne
Cassandra Riinis datter, Tahlia, var også om bord på skibet og fortæller, at mændene opførte sig ubehageligt og grænseoverskridende og blandt andet filmede og tog billeder af mange af de unge piger på skibet - inklusiv hende selv.

- Jeg har flashbacks af alle de mænd, 24 timer i døgnet. Vi kunne ikke flygte fra dem. Og de havde alle kameraer i hånden.

Efter at historien om krydstogt-mareridtet er kommet frem i medierne, har selskabet, Royal Caribbean International, undersøgt sagen.

De har nu undskyldt over for familierne samt tilbudt at betale erstatning til dem alle.

- Under det tre dage lange krydstogt fra den 6. september forårsagede en gruppe om bord problemer for nogle af vores gæster. Da vi blev gjort opmærksomme på det, tilbød vi dem en tilfredsstillende løsning, siger direktør Susan Bonner til det australske medie og fortsætter:

- Gæsternes sikkerhed er vores førsteprioritet, og vi undersøger stadig hændelsen, således at den slags ikke sker igen.

Se også: Kæmpe millionerstatning til krydstogt-ansat

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen