Fandt kamera i sædet: Flyselskab benægter udspionering

Ifølge flyselskaberne er kameraerne ikke slået til

Det var passagerer ombord Singapore Airlines, der opdagede kameraerne. Foto: AP/C. BRINKMAN
Det var passagerer ombord Singapore Airlines, der opdagede kameraerne. Foto: AP/C. BRINKMAN

En lang række passagerer udtrykte deres skepsis over fundet af små webcam-lignende kameraer på Singapore Airlines nye fly.

Kameraerne sidder i det underholdningssystem, der er installeret i bagsiden af ryglænene.

Det skriver Forbes.

Folks kritik gik ikke kun på, hvad flyselskaberne mon brugte kameraerne til, men også på, om dette ville blive en ny måde at invadere folks privatliv med overvågning.

'Kære @SingaporeAir: Hvad er formålet med disse kameraer, og hvordan gemmer I de oplysninger, de indsamler? Hvordan underretter I passagererne om disse kameraer?' skrev Twitter-brugeren Tarah.

Vitaly Kamluk undrede sig over det samme, mens han postede billeder af tv-systemet.

Artiklen fortsætter herunder ...

Se også: Pas på: Denne nye ferie-fidus snyder jer for tusindvis af kroner

Ikke tilsluttet
Flyselskabet Singapore Airlines svarede på det sociale medie, at kameraerne permanent er slået fra - og at man ikke havde tænkt sig at bruge dem nogensinde.

Det blev senere bekræftet af en talsmand fra selskabet over for The Straits Times.

Det er Panasonic og Thales, der har skabt systemerne.

'Inden en eventuel brug af kameraet, der vil berøre passagerernes privatliv, vil Panasonic Avionics arbejde tæt med sine kunder blandt flyselskaber om, hvordan passagererne skal informeres om muligheden for at bruge kameraet, således at passageren giver deres tilladelse til at kameraet aktiveres - således at al lovgivning overholdes, herunder GDPR (General Data Protection Regulation - EU’s forordning om persondatahåndtering og databeskyttelse).'

Sådan lyder den lettere kringlede udtalelse fra Panasonic.

Videokald
På trods af flyselskabets afvisninger af, at kameraerne nogensinde skulle blive taget i brug, så undrer folk sig over, hvorfor de overhovedet er blevet inkorporeret.

Fra Panasonic lyder svaret, at kameraerne er standard i deres underholdningssystemer, og at det eksempelvis vil kunne blive brugt til videokonferencer ombord.

Ifølge Singapore Airlines findes kameraerne hovedsageligt på Business, Business-Economy og First Class på nogle af deres fly.

Også American, Delta og United Airlines har bekræftet, at kameraerne er i deres fly, men at de heller ikke har planer om at aktivere dem.

Ferie - 20. nov. 2018 - kl. 11:31 Video afslører ny svindelmetode: Sådan bliver turister røvet i Spanien

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere