Fandt tre millioner på fly: Men må ikke beholde pengene

Hittegodskontor i Finland gjorde krav på 3 millioner kroner, som de fandt på fly - men desværre går de til nogle andre

De fleste skynder sig ud af flyet, så snart muligheden byder sig. Men måske skal man lige kigge en ekstra gang. Man kunne for eksempel finde 3 millioner kroner i et Pringles-rør. Foto: Søren Jensen
De fleste skynder sig ud af flyet, så snart muligheden byder sig. Men måske skal man lige kigge en ekstra gang. Man kunne for eksempel finde 3 millioner kroner i et Pringles-rør. Foto: Søren Jensen

Det man finder, må man få.

Men ikke hvis man finder 400.000 euro (tre millioner kroner).

Se også: Her skal du rejse hen, hvis du vil drikke billige fadøl

Det måtte et hittegodskontor i Finland erkende i denne uge.

Sagen startede i 2009, hvor en kinesisk kvinde blev taget af et Finnair-fly, som skulle fra Madrid til Helsinki. Det spanske politi havde fundet en stor pengesum i kontanter i hendes indcheckede bagage.

Se også: Snyder turister: 19.000 kroner for en tallerken shawarma

Hvis man indfører store pengebeløb til et andet land, så skal man typisk angive det til landets toldstyrelse. I Danmark er grænsen sat til 75.000 kroner. Det havde den kinesiske kvinde ikke gjort.

Fandt flere penge
Da flyet landede i Helsinki, fandt man yderligere 400.000 euro gemt i paprør til chips og chokoladeæsker. Pengene i 50 og 100 euro-sedler blev afleveret til politiet i Helsinki Lufthavn, der mistænkte, at pengene havde noget at gøre med hvidvaskning. Det skriver det finske medie YLE.

Se også: Dansker taber 118.000 kroner ud af lommen på pisterne

Politiet efterforskede sagen og kontaktede den kinesiske kvinde, som ikke ville kendes ved pengene. Politiet vurderede derfor, at pengene skulle tilfalde staten.

Men hittegodskontoret Lost and Found International Finland ville gerne kendes ved pengene.

De håndterer hittegods for en række flyselskaber i Helsinki Lufthavn, herunder Finnair.

Se også: Disse lande flygter rekord-mange millionærer til

Firmaet mente, at pengene skulle overdrages til dem, fordi det var dem, som fandt dem. Det afviste politiet. Derfor indbragte firmaet sagen for domstolene.

Byretten i Helsinki fulgte politiets vurdering om, at pengene skulle tilfalde den finske stat. Det gjorde en appeldomstol også. Det vides endnu ikke, om hittegodsfirmaet Lost and Found vil bringe sagen for Højesteret.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere