Passagerer på et Volaris-fly på vej fra Mexico City International Lufthavn til den populære ferieby Cancun på den Mexicanske østkyst blev i tirsdags evakueret på grund af en bombetrussel.
Det skriver det mexicanske medie Xinhua Net.
Vild optagelse fra kabinen - her styrter mindre fly ned
Alle passagerer var ombord, og flyet var klar til take off, da en mandlig passager pludselig sprang op, åbnede nødudgangen, aktiverede den oppustelige nødsliske, råbte 'bombe' og sprang ned fra flyet via vingen.
En passager nåede at knipse et billede af manden, da han sprang fra vingen.
Billedet har AirLive.net fået fat på og delt på deres Twitter-profil.
Falsk alarm
Efterfølgende kom et billede af flyet med nødslisken ude også frem.
De 179 ombordværende blev evakueret, så man kunne følge op på, om der var hold i truslen.
Første skridt i afklaringsarbejdet blev at flytte flyet til et øde område af lufthavnen, hvor det var i sikker afstand fra terminalerne, så det kunne blive undersøgt.
Havets skræk – falsk krydstogt-læge anholdt efter fem års svindel
Heldigvis var der ingen bombe på flyet.
Efterfølgende kom det frem, at personen, der stod bag hændelsen, led af depression. Hans identitet er ikke blevet afsløret.