Fans af kultserie går amok: Nu kan du besøge ikonisk supermarked

Det berømte supermarked 'Kwik-E-Mart' fra tv-serien Simpsons er netop åbnet i amerikansk ferieby

Her ses den nye Kwik-E-Mart, som ligner supermarkedet fra The Simpsons til punkt og prikke. Foto: Jason Lee/AP
Her ses den nye Kwik-E-Mart, som ligner supermarkedet fra The Simpsons til punkt og prikke. Foto: Jason Lee/AP

Tidligere på året kunne den ikoniske kultserie 'The Simpsons' prale med at slå rekorden for at være den længst kørende tv-serie i amerikansk primetime, og nu kan den satiriske serie også sætte flueben ved at være inspirationen til et nyt supermarked i den amerikanske ferieby Myrtle Beach i South Carolina.

Den 17. august åbnede der nemlig en vaskeægte 'Kwik-E-Mart', som er det ikoniske supermarked, som bliver bestyret af karakteren Apu i serien.

Det skriver CNN.

Udover at supermarkedet ligner præcis det samme som i tv-serien, så kan man også købe ikoniske Simpsons-snacks såsom Buzz Cola, Duff Beer, Lard Lad doughnuts og Squishee.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses butiksejeren Apu fra den ikoniske tv-serie. Foto: AP
Her ses butiksejeren Apu fra den ikoniske tv-serie. Foto: AP
 

Der har tidligere været åbnet midlertidige Kwik-E-Marts i forbindelse med blandt andet jubilæer og lanceringen af 'The Simpsons Movie', men supermarkedet i Myrtle Beach er en permanent butik, og det har i den grad fået fans af kultserien til at gå amok.

Se et par reaktioner på de sociale medier herunder:

Se også: Døm selv: Er det her verdens største film-nørd?

Den første i verden
Den store begejstring vækker glæde hos Mark Cornell, som er direktør for virksomheden simEz-Iwerks Entertainment, der står bag det nye Kwik-E-Mart-supermarked.

- Det er den første autentiske Kwik-E-Mart i verden. Hver millimeter af butikken er tematiseret, og produkterne fra serien kan du rent faktisk opleve i virkeligheden nu.

For de læsere, som ikke kender så meget til The Simpsons, så handler serien om en middelklassefamilie i den fiktive by Springfield bestående af Homer, Marge, Bart, Lisa og Maggie.

Tv-serien har kørt siden 1989 og gør på en satirisk måde grin med alt fra amerikansk kultur til samfundet generelt.

Senere på året åbnes en anden ikonisk bygning fra The Simpsons - nemlig Aztec Theathre -, som ligger lige ved siden af Kwik-E-Mart'en. Foto: Jason Lee/AP
Senere på året åbnes en anden ikonisk bygning fra The Simpsons - nemlig Aztec Theathre -, som ligger lige ved siden af Kwik-E-Mart'en. Foto: Jason Lee/AP

Her ses Vietnams nye turistattraktion. Foto: Linh Pham/Ritzau Scanpix Ferie - 2. aug. 2018 - kl. 19:55 Gå en tur i Guds hænder: Folk strømmer til ny spektakulær turistattraktion

1 af 2 Her ses familien Simpson. Foto: AP
2 af 2 Her ses den nye Kwik-E-Mart, som ligner supermarkedet fra The Simpsons til punkt og prikke. Foto: Jason Lee/AP
11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere