Det er verdens første og verdens største - og nu fylder det 30 år.
Selvom Icehotel bygges op fra bunden hvert efterår, fordi det forrige er smeltet væk i sommeren og løbet ud i floden Torne, så kan det alligevel fejre 30 års fødselsdag i år. Det var nemlig i 1989, at en entusiastisk svensker fik ideen til at skabe bygninger ud af is i byen Jukkasjärvi i Nordsverige.
Floden Torne var et populært feriemål om sommeren, men om vinteren lå byen øde hen. Men en svensk mand, som elskede at komme på ferie i området om sommeren, ville det anderledes.
Dette hotel smelter en gang om året
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ishotel ved en tilfældighed
Yngve Bergqvist ville gerne kunne besøge sin yndlingsdestination om vinteren, derfor gik han og lagde planer for, hvad man kunne gøre for, at vinterlandet blev interessant.
Inspireret af japanske traditioner for isskulpturer og med hjælp fra to professionelle isskulptører inviterede han nogle kunstnere til en workshop i Jukkasjärvi i 1989.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dette kickstartede den 30 år lange rejse og fødslen af verdens første ishotel. I dag findes der ishoteller i mange dele af verden, da det viste sig at blive en meget populær attraktion.
Først byggede folkene bag en hal, som fik meget opmærksomhed rundt om i verden. Der blev udstillet kunst, og forskellige begivenheder tiltrak mange mennesker til den lille by. Et hold gæster spurgte en dag, om de kunne få lov til at overnatte i hallen. Da de vågnede, fortalte de, at de havde haft en fantastisk nat i den friske og iskolde luft. På den måde blev ideen til ishotellet født.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Internationale kunstnere
Hvert år inviterer ishotellet forskellige kunstnere til Jukkasjärvi, hvor kunstnerne hver især udformer en suite på hotellet. Hotellet har også en permanent del, som ved hjælp af elektricitet holdes kold hele året. I løbet af året besøger 70.000 turister hotellet.
De 15 unikke suiter, som bliver bygget op på ny hvert år, kan bookes for omkring 5000 danske kroner per nat.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.