Farlig i sollys: Giftplante breder sig

Når solen skinner, skal man passe ekstra meget på den giftige sommerplante vild pastinak. Lige nu breder den sig i Østjylland

På billedet har personen været i nærkontakt med en bjørneklo. Det er samme type udslæt og vabler, man får, hvis man rører ved saften fra en vild pastinak. Ekstra Bladet var i 2019 med skovløber Esben Erfort Larsen i Høng Skov ved Slagelse, hvor de farlige planter skulle nedkæmpes, efter at en gruppe børn var blevet ramt og havde fået udslæt. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix. Video: Per Rasmussen

Hvis du bor i nærheden af Aarhus, så pas på, når du bevæger dig ud i solen.

En giftig plante er nemlig på fremmarch i Østjylland. Der er tale om vild pastinak, som især trives langs veje og stier samt i skovkanten.

I Aarhus Kommune har myndighederne i år modtaget syv henvendelser fra borgere, der ønsker den vilde pastinak fjernet. Det skriver TV2 Østjylland.

- Jeg har set den vilde pastinak sprede sig stille og roligt gennem de seneste år. Den har bredt sig til flere steder i Danmark og er nu mest udbredt i Østjylland, siger biolog Jens Reddersen fra Nationalpark Mols Bjerge til det regionale medie.

Sidste sommer fik en gruppe børn i Høng ved Slagelse alvorlige udslæt efter at have rørt planten. Skolelæreren advarede efterfølgende i et Facebook-opslag.

På billedet har personen været i nærkontakt med en bjørneklo. Det er samme typer af udslet og vabler, man får, hvis man rører ved saften fra en gul pastinak. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Samfund Danske skolebørn udsat for giftig plante

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Giften udløses af solstråler
Sommeren er plantens højsæson, og det er solens stråler, der udløser plantens gift. Det kan føre til smertefulde udslæt på huden, der er som at blive skoldet med kogende vand.

- Når solen skinner, skal man passe ekstra meget på, skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside.

- Pastinak er giftig, og får man plantens saft på sig, kan sollys udløse vabler og sår, der minder om brandsår.

Selv om vild pastinak oftest er at finde i vejkanten, kan den også snige sig ind i folks private haver og på byggepladser. Den spreder sig eksempelvis, når kommunens græsslåmaskiner er på arbejde langs vejkanter og skyder frø op i luften eller tager maskinerne med videre til et nyt sted.

Ingen sollys i én uge
Får du den giftige saft på huden, anbefales det, at du straks skyller de ramte områder med vand og dækker huden til, så du skærmer udslættet fra solens stråler.

Naturstyrelsen anbefaler også, at du holder dig fra sollys i op til en uge, og med de kommende dages vejr i tankerne ville det være ærgerligt.

1 af 2 Vild pastinak er en invasiv skærmplante, som er giftig for mennesker. Med sine gule blomster adskiller sig fra de fleste andre skærmblomster, som er hvide. Selv når planten ikke er i blomst, kan den kendes på en gulgrøn farve. Foto: Per Rasmussen
2 af 2 Vild pastinak er en af Danmarks mest giftige planter. Den kan kendes på sine gule blomster, der har samme form som en paraply. Arkivfoto: Per Rasmussen
27 kommentarer
Vis kommentarer