Farlige dræber-skorpioner invaderer huse i Egypten

Voldsomt stormvejr har fået farlige skorpioner til at flygte ind i folks hjem i byen Aswan i Egypten. Hundredvis af borgere er indtil videre såret af skorpionernes dødelige gift, mens tre er omkommet

Nogle skorpioner er så giftige, at deres stik kan dræbe et voksent menneske på under en time. Arkivfoto: Juan Giribet/Ritzau Scanpix
Nogle skorpioner er så giftige, at deres stik kan dræbe et voksent menneske på under en time. Arkivfoto: Juan Giribet/Ritzau Scanpix

Fredag var området nær den del af floden Nilen, som løber i Egypten, ramt af et kraftigt stormvejr, der bød på både hagl, torden og regnskyl i voldsomme mængder.

Det ekstreme vejr har medført, at det omkringliggende dyreliv er blevet forstyrret, hvor blandt andet skorpioner er skyllet ud i gaderne og ind i folks hjem i byen Aswan, som ligger i det sydlige Egypten.

Sidstnævnte har vist sig at have livstruende konsekvenser, da skorpionernes gift er yderst skadelig for mennesker.

Det skriver flere internationale medier, herunder BBC.

Over 400 sårede
Ifølge BBC lyder den seneste melding fra de lokale sundhedsmyndigheder, at omkring 450 personer er blevet såret af skorpionstik, mens tre personer har mistet livet efter at være blevet stukket af de giftige skorpioner.

Egypten er hjemsted for de såkaldte sorte fedthaler, som er en type af skorpion, der er blandt de mest dødbringende i verden.

Et stik fra en sort fedthale kan dræbe et voksent menneske på under en time.

Ekstra doser modgift
BBC skriver, at de lokale lægecentre i området har fået udleveret ekstra doser af modgift for at kunne afhjælpe situationen.

Modgiften kan benyttes som en forebyggende foranstaltning, før man er blevet stukket af en skorpion, og dertil kan den benyttes, når de efterfølgende symptomer indtræffer. Den kan desuden være en hjælp, når symptomerne forværres.

Det typiske symptomer er åndedrætsbesvær og muskeltrækninger. 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær