Se alle fly der letter og lander i CPH

Københavns Lufthavn har udviklet en ny webportal, der giver dig mulighed for at følge med i, hvilke fly der letter og lander samt mange flere features

Hvis du er en rigtig flynørd, så har du sandsynligvis brugt både halve og hele timer på at udforske sider som eksempelvis Flightradar24.com.

Men her er det langt fra alle fly over Europæisk luftrum, der bliver registreret.

Se også: Her er sitet for flynørder og folk med flyskræk

Det gør alle fly heller ikke på CPHs ny webportal, men derimod alle fly, der letter eller lander i Københavns Lufthavn.

Med WebTrak kan du således følge alle flyenes færd fra start til de når 5.000 meters højde. Og du kan naturligvis læse om det pågældende fly og se, hvor hvor højt det flyver, hvor meget det støjer eller hvor stor afstanden er fra flyet til din bolig.

- Webtrak giver en ny mulighed for at hente information og fakta om flyene baseret på din nøjagtige adresse.

Se også: Tyngdekraft skyld i turbulens

Endelig giver WebTrak mulighed for enkelt og nemt at rette direkte henvendelse til CPH med såvel generelle støj og miljøhenvendelser som spørgsmål til en specifik flyvning, siger kommunikationsdirektør Henrik Peter Jørgensen, Københavns Lufthavne.

Han beskriver WebTrak som et værktøj for de, der vil vide mere om lufthavnens flyoperationer både til lands og i luften.

- Som nabo til lufthavnen kan den være en hjælp i informationssøgning og kontakten til CPH og vi håber, at Webtrak vil bidrage positivt til oplevelsen af lufthavnen, også selvom man ikke skal ud og rejse, siger Henrik Peter Jørgensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer