Kroen reddet af de lokale

På Orø var kroen ved knække halsen på finanskrisen. Så gik en redningsaktion i gang – for øens skyld

Efter 190 år med kro på Orø er de lokale ikke villige til at opgive det lille samfunds naturlige samlingssted. (Foto: Hotel Orø Kro)
Efter 190 år med kro på Orø er de lokale ikke villige til at opgive det lille samfunds naturlige samlingssted. (Foto: Hotel Orø Kro)

Det så sort ud på den lille ø Orø i Isefjorden, da Roskilde Bank krakkede i 2008. Den lokale kro, Hotel Orø Kro, som havde ligget på øen siden 1822, var på vej mod den økonomiske afgrund. Og dermed lignede det et farvel til det lokale samlingspunkt – ikke bare for de 867 'faste' beboere, men også for de 1200 sommerhusejere på den lille ø.

Men det ville flere af øens beboere ikke finde sig i, og fem lokale investorer smed i alt 1,5 millioner kroner i at få kroen til at køre igen.

– Hvis ikke der er en kro på Orø, vil øen være død, fortæller Ole Brinkmann, der siden redningen i 2010 har kunnet kalde sig direktør på kroen – selv om han ikke er indfødt, men kun har boet på øen i 12 år.

Øen er bare forbundet med fastlandet ved hjælp af en færge og en kabelfærge, og dermed er de lokale glade for al det liv, der kan holdes på Orø. I forvejen er befolkningstallet faldet med 140 personer siden årtusindskiftet.

– Det ville med garanti gå ud over vores ejendomspriser, hvis kroen bare lukkede. Og i det hele taget er livet på øen afhængig af den.

Gammelt køkken
Det er ikke med udsigt til at tjene store penge, palle- og grøntsagssælgeren sammen med fire andre har lagt penge i kroen. Allerede nu leder de nemlig efter endnu flere penge til at renovere den gamle kro.

For med 190 år på bagen – siden 1962 i hænderne på den samme familie, som også nu er blandt de fem, der har investeret i kroens fremtid – er der masser af faciliteter, der skal moderniseres, selv om værelserne er helt up-to-date. For eksempel er de fleste af installationerne i køkkenet 'fra dengang elektricitet nærmest var gratis'.

LÆS OGSÅ: Danmark rundt efter fred og ro

– Vi håber på at hente tre millioner ved at udbyde b-aktier. Der er tre, der allerede har lagt cirka 50.000 kroner hver, og en række, der har købt for færre penge, så der er stadig lang vej op, forklarer Ole Brinkmann.

– Vi bliver nødt til at finde pengene på denne måde. Der er ingen hjælp at hente hos bankerne i disse tider.

Sanglege
Den nye ledelse gør meget for at holde den lokale kro populær blandt de lokale.

Ikke alene bruger øens mange kunstnere kroen som galleri, malerierne pynter ikke bare på væggene, kroen fungerer som udstillingsvindue. Og for tiden er der sangkonkurrence hver fredag for lokale foreninger.

LÆS OGSÅ: Tag en tur til det ægte Udkants-danmark

– Så spiller de 'gæt en sang'. For nylig var det pensionistforeningen og MC-klubben, der dystede. Sådan noget får vi meget sjov ud af.

– Og kunstnerne er glade for at have et sted at vise deres værker frem. Og vi er jo glade for, at de tager deres forbindelser fra for eksempel København med på kroen.

Brancheforeningen: Kroerne er kulturhistorie
– Der er mange eksempler på, at kroen er et samlingspunkt, som står for mange lokale arrangementer, og som alle i byen er stolte over.

Direktør Jørgen Christensen fra Small Danish Hotels forstår udmærket, hvorfor lokale sørger for at holde deres kroer i live. For der findes to slags hoteller: Dem, der ligger et sted med mange turister, hvor gæsterne næsten kommer af sig selv. Og så dem, der lige så meget er til for lokalbefolkningens skyld, og som fungerer som en slags forsamlingshus.

– Og så er det jo et stykke dansk kulturhistorie. Besøger du en kro, møder du danskerne og de lokale, der er taget ud for at spise – i stedet for kun at møde andre rejsende nede i hotellets restaurant.

– Mange af kroerne har været ejet af den samme familie gennem mange generationer, og det er også dem, der har det bedst i dag. Men de skal også følge med tiden. Har de ikke en vis standard, gider forbrugerne ikke komme, for de er godt forvænt i dag. Har man først været på hotel i Thailand, gider man ikke overnatte i hvad som helst, forklarer Jørgen Christensen, der i øvrigt kan melde om fremgang blandt kroerne i sin organisation de senere år.

1 af 2 De store lokaler bruges både som forsamlingshus af de lokale og til konferencer for folk udefra, der gerne vil nyde omgivelserne på Orø. (Foto: Hotel Orø Kro)
2 af 2 Efter 190 år med kro på Orø er de lokale ikke villige til at opgive det lille samfunds naturlige samlingssted. (Foto: Hotel Orø Kro)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere