Kaste-vinde driller fly i Kastrup

Fly måtte prøve at lande flere gange

April har tirsdag aften vist sig fra en så ekstraordinær lunefuld side, at flere fly i Københavns Lufthavn i Kastrup enten har måtte forsøge at lande flere gange - eller har søgt mod lufthavnen i Malmø i stedet, erfarer ekstrabladet.dk

Naviar, som styrer flytrafikken i lufthavnen oplyser, at vejret over Kastrup har drillet flyenes indflyvning.

Pressevagt hos Naviair, Jan Eliassen forklarer, at der har været wind shear, et vejr-fænomen, som består af meget pludselige ændringer i vind-retning og i vind-hastighed. Og at det har betydning for, når flyene skal lande.

Han kan ikke sætte tal på, hvor mange fly-ankomster, der har været påvirket af de særlige kaste-vinde over lufthavns-området.

Men ekstrabladet.dk har modtaget henvendelser fra læsere om et par fly, der enten helt opgav at lande i København og derfor valgte at flyve videre til Malmø og et andet fly, der måtte zigzakke over lufthavnen og forsøge indflyvning flere gange.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere