Cimber Sterling fyrer 200 medarbejdere

Flyselskabet Cimber Sterling forenkler forretningen og afskediger omkring 200 medarbejdere frem til udgangen af oktober, oplyser selskabet

En CRJ-200 fra Cimber Sterling. (Foto: Cimber Sterling)
En CRJ-200 fra Cimber Sterling. (Foto: Cimber Sterling)

200 medarbejdere mister jobbet hos flyselskabet Cimber Sterling, der tilpasser organisationen.

Flyselskabet Cimber Sterling gør nu klar til at skille sig af med omkring 200 medarbejdere frem til udgangen af oktober. Det sker som led i selskabets forenkling af forretningen, fremgår det af en meddelelse til Københavns Fondsbørs.

SE OGSÅ:

Kaptajn Morten Overgaard i et CRJ 200 fra canadiske Bombardier. Det har en marchhastighed på 516 knob svarende til 955 km/t. (Foto: Cimber Sterling) Danmark - 15. mar. 2012 - kl. 13:58 TV: Så galt kan det gå under turbulens

Der er tale om en nedskæring på omkring en fjerdedel af arbejdsstyrken, som i dag er på ca. 890 ansatte. Selskabet har indledt forhandlinger med medarbejdernes organisationer om nedskæringen.

SE OGSÅ:

Redningsveste kan være brugbare, når man nødlander på vand. Forudsat at flyskroget ikke splintres eller du puster den op inde i flyet og bliver fanget i en luftlomme, mens flyet synker. (Vidcap) Danmark - 20. mar. 2012 - kl. 10:03 TV: Hvor er faldskærmen når flyet styrter?

Cimber Sterling oplyser, at man har arbejdet med at tilpasse organisationen til den nye 'kerneforretning' i selskabet. Der blev midt i december sidste år meldt ud om en ny strategisk retning for flyselskabet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Cimber tynges af kapitalmangel

Fremover vil man basere forretningen på indenrigstrafik i Danmark og Sverige samt regional trafik - i starten i Skandinavien og senere i hele Nordeuropa.

- Vi forenkler vores forretning ved blandt andet at harmonisere og strømline flyflåden, hedder det i meddelelsen.

Harmoniseringen betyder, at man går fra tre flytyper til to - og udfasningen af Boeing-fly ventes gennemført i løbet af et halvt års tid.

Selskabet har som mål at blive Nordens førende regionale luftfartsselskab.

Cimber Sterling meldte for en måneds tid siden de seneste regnskabstal ud. De viste et underskud i regnskabsårets tredje kvartal på knap 100 millioner kroner og en negativ egenkapital.

Ifølge selskabets direktør, Jan Palmér, levede tallene dog op til ledelsens forventninger.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere