Et bord til to, tak!

Broholm Slot er fantastisk - hvis man altså ikke er tvangsindlagt til fællesmiddag

Kæresten og jeg blev bænket ved siden af hinanden med et stort bordben imellem. Romantisk var det sgu ikke.
Kæresten og jeg blev bænket ved siden af hinanden med et stort bordben imellem. Romantisk var det sgu ikke.

Badekar på løvefødder, et spøgelse i gråt, herregårdssø og en eventyrskov. Hvad mere kan man forlange?

Broholm Slot på Sydfyn har de helt rigtige rammer for en romantisk weekend.

Omgivet af en voldgrav – som i øvrigt har en stor del af æren for, at bygningerne ikke som mange andre borge blev jævnet med jorden under Grevens Fejde i 1532-1536 – ligger slottet idyllisk midt blandt skov og marker cirka ude i ingenting ved en landevej ved Gudme nord for Svendborg.

Her kan roen virkelig sænke sig over en lørdag eftermiddag langt fra storbyens kaos og køer.

LÆS OGSÅ: Danmark rundt efter fred og ro

De mastodontiske bygninger emmer af historie – både uden- og indenfor – og arven fra de slægter, som slottet har været i hænderne på, siden Esbern Snares oldebarn Absalon Johnsen af Ulfeldtslægten blev herre på stedet i 1326, byder velkommen i de smukke slotsstuer.

Her er de alle sammen: slægterne Ulfeldt, Skeel og Sehested i form af store portrætmalerier, som pryder stort set samtlige væggene i hovedbygningens stuer. Kvinderne med en imponerende smal talje og herrer, der er klar til at overtage verdensherredømmet. Ned fra væggene kigger alle de fine folk, der engang har rendt rundt på de mørke trægulve, siddet i de store sofaer og varmet sig ved pejsen.

Det er i disse historiske stuer, et weekendophold starter med kaffe, varm kakao og særdeles god kage. Undertegnede havde den pågældende weekend bortført kæresten til netop en romantisk weekend, og til det formål er velkomsten i de store, dunkle stuer perfekt.

Biodynamisk vinaften: Ja tak
Ved bestillingen havde værtinde Anne Bille-Brahe – ny forpagter siden 1. januar – talt varmt for et af slottets hyppige særarrangementer; nemlig Winemakers dinner, hvor der er særligt fokus på druerne til maden. Temaet var biodynamisk østrigsk vin – og det lyder jo ganske spændende.

Vi hoppede i med begge ben ...

Men efter en perfekt eftermiddag, hvor vi vandrede rundt i mudderet i den ellers idylliske eventyrskov rundt om slottet – det er ikke for sjov, de anbefaler, at man tager gummistøvler med – og efterfølgende fik serveret en frisk aperitif samt snacks i stuerne, gik romantikken fløjten.

LÆS OGSÅ: Find din indre kok på kroferie

Som ventet var vi ikke de eneste, der havde ladet sig fristet af en biodynamisk vinaften.

Et andet par og to mindre selskaber sad også i hver deres lille krog og skålede med hinanden, mens den yderst kyndige vinimportør Kim Langeskov slog temaet an for aftenen.

Fællesmiddag: Nej tak
I samlet flok gik vi derefter over i restauranten, der holdt til i en separat og mere moderniseret bygning. Her var der dækket op til alle ved – surprise! – et stort bord.

De to større selskaber sad for hver deres bordende, mens kæresten og undertegnede blev bænket ved siden af hinanden med et stort bordben imellem. Bevares, vi kunne da godt høre, hvad hinanden sagde, hvis vi sad og lænede os til den ene side, og det var skam heller ikke, fordi vores bordherrer og -damer ikke var hyggeligt selskab, men romantisk – det var det sgu ikke.

Men nu sad vi der altså. Side om side og flettede fingre hen over bordbenet. Og så kan jeg lige så godt rose maden. For samtlige fem retter var intet mindre end fantastiske.

Lige fra den perfekt tilberedte torsk med sauce nage, en smuk variation over vagtel og det mest møre stykke oksefilet, jeg længe har fået. Til dessertfavoritten: Variation over Granny Smith, hvor kokkene blandt andet havde lavet en sorbet med den reneste smag af æble. Og så var den selvfølgelig perfekt blød og cremet. Længe leve Pacojet!

Glimrende vine
Middagen blev i sagens natur akkompagneret med østrigsk vin, der ved hver ret blev fulgt op med den herre Langeskovs mindre foredrag om lyksalighederne ved landets vin. Jeg må desværre til at tilstå, at udbyttet af disse foredrag dalede i takt med, at vinglassene blev fyldt op – eller måske snarere tømt – men godt, det smagte de, og stort set alle var perfekt tilpassede middagen.

Kort sagt: Alt gik op i en højere enhed, og efter desserten kunne vi lettere overrislede liste over i slotsstuerne og drikke en kop kaffe under malerierne af de historiske slægter.

Slottets spøgelse, Den grå Dame, holder til på de øverste etager, og vi havde fået ophold på første sal, så vi gik glip af hende. Men nu havde vi jo også rigeligt med uventet selskab under opholdet på Broholm Slot, så vi savnede hende sådan set ikke.

1 af 2 Broholm Slot emmer af historie både inde og ude, men den grå dame fik vi ikke hilst på.
2 af 2 Kæresten og jeg blev bænket ved siden af hinanden med et stort bordben imellem. Romantisk var det sgu ikke.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere