Madam Blå er ikke en dame

Et besøg på herregårdsmuseet Gl. Estrup er et trip tilbage i historien

Der er gang i det store slotskøkken på Gl. Estrup. Kaffekanden Madam Blå på komfuret til venstre er større end gennemsnittet.
Der er gang i det store slotskøkken på Gl. Estrup. Kaffekanden Madam Blå på komfuret til venstre er større end gennemsnittet.

Bag slottes tykke, røde mure dufter det af kanel, æble og kaffe.

Husjomfruen er klædt i kridhvidt og har røde æblekinder og herser med pigen, der er køn som bare pokker, men ser lidt plaget ud.

Der bliver hældt kaffe ned i det indbyggede filter i Madam Blå. Det er ikke en dame, men selvfølgelig en kaffekande. Er størrelse large af slagsen.

Husjomfruen arbejder med en dej, mens hun fortæller om det der med størrelse large:

– Der er rigtig mange mennesker her. Sådan er det. Slottet er stort. Der er herskaberne og alle de tjenende ånder, siger hun.

LÆS OGSÅ: Det koster ikke en herregård

I vinduet hænger et stykke snor med skulpturelle, tørrede æblestykker. Det sorte støbejernskomfur varmer godt. Potter og pander er pudsede, så folk kan spejle dig i dem.

Besøgende på slottet køber kage og kaffe og sætter sig i det tilstødende lokale med slottes hvide, tykke mure som et værn mod verden.

Jo, køkkenet på Gl. Estrup – Herregårdsmuseet er skam i brug, når der er gæster.

Slottet, der ligger på Djursland mellem Randers og Grenaa, emmer af fine fornemmelser – og mystik.

På trapperne, der går op og rundt og rundt, i de smukke sale og tårnværelserne, er der sitrende forventning om maskeballet. Adelen elskede nemlig at klæde sig ud og lege i 1700-tallet.

LÆS OGSÅ: Pas på, det spøger på Steensgaarden

Uskyldige lege var der, men også af den mere forbudte slags.

Måske man møder greven eller grevinden i salene. Så fortæller de gerne om maskeballet, selvom de nok holder nogle oplevelser for sig selv.

Et besøg på Gl. Estrup – Herregårdsmuseet er et unik rejse tilbage i tiden på et slot med en historie, der er til at falde i svime over. Den får man på plancher og skilte, men også af personlige formidlere, der gerne fortæller.

Nedslag i slottets historie

1 Herregården fik det meste af sit nuværende udseende i 1600-tallet, hvor Eske Brock, Christian IV's rigsråd, ombyggede og moderniserede det. Hans dagbøger er bevarede og fortæller om livet for en rig adelsmand. Hans portræt er det første på slottet.

2 Jørgen Skeel overtog i 1625 – frem til 1926 sad der en Skeel på godset. Familien var i 1600- og 1700-tallet blandt Danmarks rigeste. Man sagde om sønnen Christian Skeel, at han kunne ride fra Grenaa til Viborg på egen jord – ikke helt sandt, men rig var han.

3 Alt blev formøblet på en generation. Jørgen greve Scheel (1768-1825) levede det søde liv, der endte med en finansskandale. Godset blev kun reddet på grund af dets historiske statur.

4 Familien levede det stille liv på godset frem til 1926. Da var deres tid efter 600 år på herregården forbi. Godset blev solgt.

1 af 2 Med sin dobbelte voldgrav virker det over 400 år gamle slot nærmest uindtageligt.
2 af 2 Der er gang i det store slotskøkken på Gl. Estrup. Kaffekanden Madam Blå på komfuret til venstre er større end gennemsnittet.
0 kommentarer
Vis kommentarer