København kun verdens næstdyreste by

Se hvilken storby, der er den dyreste at holde ferie i

Nyhavn er stemningsfuld, men dyr. Der er dog en enkelt by i verden, der trumfer den danske hovedstad. (Foto: Colourbox.com)
Nyhavn er stemningsfuld, men dyr. Der er dog en enkelt by i verden, der trumfer den danske hovedstad. (Foto: Colourbox.com)

Der er penge at spare, hvis man ikke er så kræsen med, hvor sommerferien skal gå hen. Og er man til storbyferie, kan selv få kontanter række langt.

En ferie i Estlands hovedstad, Tallinn, er eksempelvis tre gange så billig som en tilsvarende i Norges hovedstad, Oslo. Det viser en opgørelse fra Forex Bank, der har set på, hvad det koster at rejse rundt til verdens hovedstæder.

- Hvis man virkelig vil have valuta for pengene, er det de østeuropæiske destinationer, man bør overveje, siger Joakim Husted, chefen for den danske afdeling af Forex Bank.

- Og man får generelt rigtigt meget for sine penge her, siger han.

Og efter Tallinn følger byer som Ungarns Budapest, Marrakesh i Marokko, Riga i Letland og Prag i Tjekkiet.

Skal sommerferien tilbringes under de hjemlige himmelstrøg med et visit i København, skal man lige forberede sig på, at det ikke nødvendigvis er den billigste løsning.

København ligger nemlig lige efter Oslo som verdens anden dyreste hovedstad, når man kigger på gennemsnitspriserne for eksempelvis hoteller, taxakørsel og restaurantbesøg.

- Vores udgiftsindeks viser, at man i for eksempel New York, Paris, London og Madrid kommer længere for pengene, end man gør i København, påpeger Joakim Husted.

Forex har i undersøgelsen set på, hvad det koster at sove, gå på restaurant, køre fem kilometer med en taxa, købe en øl, en pakke cigaretter og en flaske vin.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere