Lina Rafn: Jeg vil drikke bajere med Nik og Jays dansere

Infernals Lina Rafn har tonsvis af festival-erfaring både som gæst og som optrædende. Forskellen? Mængden af alkohol

Lina Rafn debuterede som festivalgæst i 1992, hvor hun gjorde, hvad hun kunne, for at slippe for at høre Dr. Hook. (Foto: Gregers Tycho)
Lina Rafn debuterede som festivalgæst i 1992, hvor hun gjorde, hvad hun kunne, for at slippe for at høre Dr. Hook. (Foto: Gregers Tycho)

Denne artikel er en del af festival-temaet på ekstrabladet.dk/ferie

Min yndlingsfestival er ...

– Samsø Festival, fordi de serverer den bedste mad backstage, fordi det – næsten – altid er godt vejr, og ikke mindst fordi publikum passer fantastisk til vores musik. Der er rigtig meget smæk på og en masse unge mennesker, som er klar på en fest. Desuden er stedet ikke større, end at det føles, som om vi også når dem, der står helt nede bagved. Indimellem føler jeg, at jeg får øjenkontakt selv med dem. Og så må vi ikke glemme, at de har en fantastisk strandbar, hvor jeg har drukket mig fuld pænt mange gange.

Det dummeste, jeg har gjort på en festival, er ...

– At glemme gummistøvler og solcreme. Hvis vi skal over i den lidt mere pinlige afdeling, så har jeg engang oplevet en massiv styrtblødning af menstruation på scenen. Jeg havde ellers skiftet tampon umiddelbart inden, vi gik på, men jeg blødte sgu igennem og måtte styrte ud midt i det hele for at få folk ude bagved til at skaffe flere tamponer. Heldigvis var der vist ikke andre end dem, der så det.

Når jeg skal på festival, vil jeg helst drikke bajere med ...

– Nik & Jays dansere. De er så vilde. Vi har det skidesjovt sammen, og da Christiane Schaumburg-Müller dansede for dem, kunne vi virkelig gå til den.

Når jeg er på festival, har jeg altid ...

– Det, de andre mangler. Jeg har plaster, solcreme, hovedpinepiller, sytråd. Alt. Jeg er rigtig bandmor. Og tit er der nogen, der kommer for at låne.

Min måde at tage på festival på ændrede sig, da ...

– Jeg fik min datter. Nu er det ikke længere mig og min butik, der skal passes. Jeg ved, at det aldrig vil blive det samme igen, som før jeg fik børn. Det fjerner dog ikke fokus fra mit arbejde, som jeg hengiver mig til og fordyber mig i. Hun var med rundt, da hun var syv uger gammel, men i år bliver det sådan, at hun ikke skal med – bortset fra et par ture til Jylland, hvor jeg er væk flere weekender i træk. Men så tager hele familien af sted.

Den største forskel på at spille selv og blot være gæst på en festival er ...

– Uden tvivl mængden af alkohol! Jeg kunne ikke drømme om at optræde beruset, for det kræver altså fuld koncentration at stå på en scene.

Min første festival var ...

– Langeland i '92. Vi var i sommerhus i nærheden og tog så på festival en enkelt dag, fordi min mor og hendes veninde skulle høre Dr. Hook. Jeg mener faktisk, at jeg kørte med nogle andre hjem for at slippe for at høre det. Måske hørte jeg Shu-bi-dua. Nej, jeg kan ikke huske det, så hvis jeg har hørt noget den ene dag, har det ikke gjort det store indtryk på mig.

Min største festivaloplevelse var, da ...

– Vi på Skanderborg Festival rykkede fra Rytmehans-scenen til Bøgescenen i 2007. Vi var alle sammen supermotiverede for at bevise, at vi hørte til på den scene, og vi gav den så meget gas. Normalt har vi to dansere med ad gangen, men denne gang havde vi fire – og de var så vilde i øjnene, at jeg aldrig har set noget lignende. Det var langtfra vores bedste koncert, men jeg har senere fået at vide, at det var en vild, vild oplevelse. Det er fedt.

Mit bedste festivalråd er ...

– Man skal sørge for at ligge højt og plant og undgå at ligge ned ad bakke. Så ender man heller ikke i en sø, hvis det regner.

0 kommentarer
Vis kommentarer