Strudsens verden

Den gør ikke så meget væsen af sig, men er et overraskende fascinerende dyr.

Strudsen har lange ben og kraftige fødder med to tæer, der peger ret frem med en kraftig klo på hver tå. Halsen er lang, og dens bevægelser er som en balletdanserindes - nærmest naturstridige og i hvert fald elegante. De store, udstående øjne sidder over et kraftigt næb. Strudsen kan ikke flyve, men den ser godt og kan løbe 65 km/t. med en skridtlængde på 3,5 meter, når den er oppe i topfart.

Strudsens hjerne er mindre end dens øjne, såmænd bare 40 gram. Hertil kommer, at op til 80 procent af hjernekapaciteten bruges til øjnene. Det er altså ikke det klogeste dyr på savannen, men den er alligevel god til at overleve. Med en struds i flokken føler zebraerne sig trygge, for de ved, at strudsen tidligt ser rovdyr, der nærmer sig.

Strudsen er kendt for sine børnehaver, hvor flere høner slår sig sammen om pasning af en ordentlig omgang unger. Der kan være over 100 kyllinger - kun 15 procent af dem opnår at blive over et år.

Et strudseæg er så kraftigt, at man kan hoppe på det uden at knække det. Det betyder også, at kun den brune hyæne, der har det kraftigste bid på savannen, kan få hul på sådan en lækkerbisken. I Ree Park er æggene blevet brugt som legetøj til bjørnene.

Hannen og hunnen skiftes til at varme æg og kan fornemme, om der er liv i ægget - hvis ikke bliver det straks skubbet ud af reden. Strudsene i Ree Park laver reder, men lægger også nogle gange æg lidt tilfældigt rundt omkring på savannen. Nogle gange går de seriøst til opgaven og udruger et kuld kyllinger, men andre gange lægger de æg og vimser videre uden at se sig tilbage.

Strudsen er ikke kun kendt for sine fjer, der prydede mange fine damers hatte i 1800-tallets Europa, men i dag også sit kød, der er magert og kan minde om oksekød.

0 kommentarer
Vis kommentarer