Wonderfestiwall

På Bornholm fortsætter festival- sæsonen helt hen i september

Det nyeste skud på den danske festivalstamme er Wonderfestiwall, som sætter Bornholm på festivalkortet med en tredages festival med unik beliggenhed i skyggen af slotsruinen Hammershus. Festivalen forlænger den danske festivalsæson ind i september og giver en ekstra chance til dem, der ikke har fået slukket festivaltørsten over sommeren.

Wonderfestiwall debuterede i 2008 og er nu etableret som en lille, intim festival med fokus på den lidt mere alternative pop og rock. Programmet byder indtil videre på danske navne som Magtens Korridorer, Dúné, Carpark North, Morten Breum, Turboweekend, WhoMadeWho, og Stoffer & Maskinen.

Første udgave af Wonderfestiwall blev stablet på benene af otte ildsjæle med bornholmske rødder, der var enige om at gøre noget alvorligt ved manglen på ungdomskultur på Østersø-øen.

Faciliteterne på festivalpladsen er stadig lidt basale; der er et par madboder på pladsen, men hvis maden ikke falder i din smag, er der et supplement af telefonnumrene til de lokale fastfoodrestauranter og pizzeriaer. Ring din bestilling ind, så bliver der leveret en gang i timen.

Hovedscenen er suppleret med et telt med dj’s.

Holdet bag Wonderfestiwall står også bag en række vintermusikarrangementer under navnet Wall of Wonders.

Wonderfestiwall finder sted 2. til 4. september, og billetprisen er 395 kroner.

Læs mere på wonderfestiwall.dk.
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen