På ski i Danmark hele året

Du behøver ikke at få rød næse og frosne fingre for at stå på ski, for i Gjern kan du stå hele året. Danmark Rundt har besøgt den kunstige skibakke

Det er faktisk muligt at tilbringe sommeren i Danmark på ski. (Foto: Camilla Cornelius)
Det er faktisk muligt at tilbringe sommeren i Danmark på ski. (Foto: Camilla Cornelius)

En gruppe unge mænd står lidt usikkert på benene på højden af en hvid bakke. De har skistøvler, overtrækstøj og handsker på. Vi kunne være på et skisportssted i højsæsonen. Men det er vi ikke. Vi er i Gjern lidt uden for Silkeborg på Danparcs aktivitetscenter - og det er april måned.

Forud har mændene med lidt besvær fundet ud af tricket med liften, der har fragtet dem op. Flere er røget af adskillige gange til stor morskab for os tilskuere. Men nu kører det. De suser ned ad bakken, der er beklædt med små børster i stedet for sne. Det går ikke helt så hurtigt, som når man står på en rigtig skibakke. Men man kan tydeligt aflæse på skiløbernes ansigter, at det er sjovt alligevel - også selv om det gør nas at falde.

For hele familien
Skibakken er bare en af de aktiviteter, som man kan opleve på Danparcs. Faktisk er der gode muligheder for familier i alle aldre og størrelser.

Far kan spille golf på den 18 hullers bane, som byder på stor variation og masser af udfordringer. Mor kan smutte i vandlandet med familiens yngste, da der er et specielt indrettet børneland dekoreret med trolde og drager. Har man en teenager med, er der masser af mulighed for at imponere ligesindede i vandrutsjebanen.

Det fede ved Danparcs er, at når man først er kommet frem, så behøver man ikke tage derfra for at opsøge noget at lave. Og når man har spillet minigolf, været en tur på mountainbike, givet den gas på forhindringsbanen eller redet en tur, så er der gang i de forskellige restauranter. Der er specielle tilbud til børn og voksne, så alle kan blive mætte til en rimelig pris. Vil man gerne have noget lidt mere eksklusivt, kan man bestille bord på golfresortets restaurant.

Da jeg besøgte Danparcs boede jeg i en af stedets nybyggede hytter lige ud til golfbanen. Du kan finde priser og hyttestørrelser på danparcs.com.

Se flere artikler fra Ekstra Bladets rejse Danmark Rundt.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen