Annonce:
Annonce:

Start i humleruten i Aalborg

Annonce:
Følg Ferie

Et godt udgangspunkt for den nordjyske humlerute er Aalborg. For det første er det nemt at komme med cyklen i toget til Aalborg, for det andet ligger Søgaards Bryghus i hjertet af Limfjordsbyen. Derudover er det muligt at snuppe en overnatning på selve bryghuset, som i øvrigt er blevet optaget i den tyske guide 'Private Braugasthöfe'.

Annonce:

Søgaards Bryghus startede i sommeren 2004 og har et bredt og skiftende sæsonbestemt sortiment på både hane og flaske. Der er 6-7 faste øl på hanerne og 15-20 stykker på flaske, hvilket er relativt mange i forhold til, at der er tale om et restaurantbryggeri - det skyldes sikkert, at man har eget tapperi.

Bryghuset har også et godt køkken, hvilket formentlig skyldes, at bryghusejer Claus Søgaard, der kan sælge sand i Sahara, både er uddannet slagter, kok og diplombrygger.

Skotsk åndehul
Fra Aalborg går turen på jernhesten nordpå, og er man bare lidt i form, klarer man uden problemer 20 km i timen - hvilket betyder, at man godt to timer senere kan være i Løkken. I den nordjyske badeby, Danmarks svar på Ibiza, åbnede Løkken Bryghus i 2006. I centrum i ’Smørkræmmerens gamle pakhus’ på Kjeldgaards Plads er der indrettet et lille hyggeligt brygværtshus. Et åndehul blandt de mange ensartede værtshuse i badebyen.

Men kun syv kilometer nord for Løkken - på ruten mod Bryghuset Vendia - ligger Fisherman’s Rest helt ud til Vesterhavet og lige ved siden af kirkegården i Nørre Lyngby, der er på vej til at styrte i havet. Det er et must at besøge dette unikke værtshus.

Det første, der møder en i døråbningen, er duften af friture, og man kan godt forledes til at tro, man er gået forkert. Men duften stammer blot fra en af stedets specialiteter: Fish & chips.

Værten Svend tager imod i baren og er altid klar med en historie fra den store verden og et glas velskænket fadøl fra en af de 12 haner. Udvalget i hanerne skifter løbende, men hovedvægten er lagt på det skotske, da Svend selv bor i Skotland om vinteren.

Annonce:

Nyd rejsen
I Hjørring findes et af Danmarks ypperligste brygværtshuse, Bryghuset Vendia, som kan tilbyde lidt af hvert. Der er både bryggeri, bar og brasserie samt en sublim gourmetrestaurant, som hele tiden får anmelderros - og øllet er fuldt på højde, kan jeg tilføje. Men vær opmærksom på åbningstiderne, sidste år holdt stedet lukket to uger i industriferien.

På spidsen af Danmark ligger Skagen Bryghus, der åbnede i byens gamle elværk i maj 2006. Det er den tidligere håndbrygger og forhenværende radio- og tv-mekaniker René Diget Søgaard Sørensen, som står for brygningen. Den smukke, rustikke bygning med kraftige rødstensmure huser også et tjekket bar-område, hvor det er muligt for de mange besøgende øl-turister at smage de forskellige øl samt nyde små kolde anretninger tilberedt af lokale råvarer.

Selv om der er masser af god øl på ruten, bør man ikke glemme at nyde Nordjyllands smukke natur, som altid viser sig fra sin bedste side om sommeren. Om vinteren kan det godt være noget trist at rejse gennem landskabet, og mange sommerfornøjelser er lukket ned for sæsonen - men heldigvis ingen bryghuse.

Annonce:

Det Bette Ølhus
På vej mod Frederikshavn bør man også slå en tur forbi Det Bette Ølhus i Ålbæk og besøge øl-droningen Vera Zoppe. I ølhuset er der altid otte haner med belgisk øl og en hane med dansk bryg. Alle øl bliver serveret i originale glas og ved rette temperatur. Der er lette frokost-retter, øl-is og et stort udvalg af kaffe, te og kakao.

I Frederikshavn, den gamle flådeby, er det en glimrende burgerrestaurant, der også er bryghus. På Jerrys Bryghus fås byens bedste øl og burgere. Det første kan ikke diskuteres, da det er byens eneste bryghus, og burgerne bliver det naturligvis i selskab med øllet.

Annonce:

Efter besøg på fem værtshusbryggerier og to ypperlige udskænkningssteder skal de sidste kilometer til Aalborg tilbagelægges for at afslutte humleruten med maner: I Limfjordens hovedstad kan man komme på en 'turistcertificeret' pubcrawl på en rute med seks pubber. Men særlig et af dem bør fremhæves; The Wharf. Værftet, som er et studie for sig, satser på et stort udvalg af cask conditioned engelsk ale og dansk mikrobryg.

Ejeren Iain Russel har den filosofi, at The Wharf skal støtte de uafhængige bryggerier og sælge kvalitetsøl. Det inkluderer blandt andet plads til 18 tønder cask ale, som er jomfrueligt ufiltreret og upasteuriseret ale, der håndpumpes.

Skal der proppes lidt kultur ind i humleruten, vil et stop på Fjerritslev Bryggerimuseum bibringe en øl-rejse det helt rette historiske perspektiv. Det er godt nok en omvej på 50-60 kilometer, men så kan man jo tillade sig at drikke lidt mere øl.

Klik her og se humleruten

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: