Strid om Danmarks første whisky

Danmark Rundt har fundet rod i researchen. Landets første whisky kommer fra Bornholm - ikke fra Køge

Jesper Paulsen er allerede i gang med whiskey nummer to. Det bliver en rigtige mandewhiskey. (Foto: Camilla Cornelius)
Jesper Paulsen er allerede i gang med whiskey nummer to. Det bliver en rigtige mandewhiskey. (Foto: Camilla Cornelius)

Se Danmarks første whiskey - og dens skaber i klippet herover.

Danske medier kunne i starten af denne uge med stor overraskelse offentliggøre, at Danmark var blevet en whiskeynation. Det var brødrene Claus og Michael Braunstein, der fra deres mikrodestilleri i Køge havde skabt landet første singlemalt whisky.

Helt forkert
Lille Gadegaard på Bornholm sad vinbonden på Bornholms største vingård, Jesper Paulsen, også og var overrasket, da han læste historien. Danmark Rundt besøgte Jesper Paulsen i Pedersker i en helt anden forbindelse, men han var ikke lige umiddelbart glad for at få besøg af en journalist.

Men da vi på Ekstra Bladet ikke har skrevet om whiskyen fra Køge, ville han nu alligevel gerne tale med os.

Et år for sent
- Jeg lavede Danmarks første whisky sidste år. Den hedder No. 1. Snart er jeg klar med nummer to, som er til 'rigtige mænd', lyder det fra den vakse vinbonde med den stærke bornholms accent. Han tog derfor straks kontakt til aviserne for at få rettet fejlen.

Det var ikke mange, der ville høre efter, så Jesper Paulsen har ikke meget til overs for journalisters arbejdsmetoder.

- En af dem kunne faktisk godt huske, at hun havde skrevet historien sidste år, da jeg mindede hende om det. Hun blev vist lidt ærgelig, da historien jo er bedre, hvis man kan skrive, at det er den første whisky i Danmark.

Se flere artikler fra Ekstra Bladets rejse Danmark Rundt i linksene til højre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere