Cimber Sterling afviser konkurs

Flere rejsebureauer sælger ikke længere Cimber Sterling billetter af frygt for konkurs. Flyselskabet afviser rygterne

Cimber Sterling afviser at have problemer i Danmark. (Privatfoto)
Cimber Sterling afviser at have problemer i Danmark. (Privatfoto)

Flyselskabet Cimber Sterling afviser rygter om truende konkurs. Cimber Sterling, der er på vej til en notering på Københavns Fondsbørs, afviser presseskriverier om krise, efter at flere rejseudbydere siger nej tak til selskabets billetter, oplyser Ritzau.

Kun svenskere
Cimber Sterling understreger, at det udelukkende er svenskejede rejseudbydere, der midlertidigt ikke udbyder ferierejser. Dog sælger de fortsat forretningsrejser med Cimber Sterling. Omsætningen fra disse bureauer ligger på 25 millioner kroner årligt.

- At enkelte svenske udbydere midlertidigt ikke udbyder ferierejser er beklageligt, siger administrerende direktør Jørgen Nielsen i en meddelelse.

Danskerne køber stadig
Samtidig fastslår Cimber Sterling, at alle danske erhvervsrejsebureauer og turoperatører fortsat sælger selskabets billetter. Direktøren understreger yderligere, at der ikke er registreret nogen nedgang i salget af billetter siden offentliggørelsen af børsprospektet.

Cimber Sterling fastholder da også forventningerne til regnskabsåret 2009/10. Selskabet står over for en børsnotering, men prisen for en aktie er faldet fra mellem 20 og 24 kroner til mellem 10 og 13 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere