Det dufter og bobler af jul

Experimentarium i København åbner Julemandens Værksted og inviterer på finurlig adventshygge

Julen er kommet til Experimentarium og Julemanden har åbnet julegaveværksteder og nissepiloterne hjælper til. (Foto: Experimentarium)
Julen er kommet til Experimentarium og Julemanden har åbnet julegaveværksteder og nissepiloterne hjælper til. (Foto: Experimentarium)

Før det kan blive en rigtig jul, må man først i Julemandens Værksted og i julehyggens skær lave kreative julegaver til moster, onkel og bedstemor.

Og det er muligt i Experimentarium i København, som for første gang nogensinde bobler af jul og åbner dørene til Julemandens Værksted, hvor hele familien kan være fælles om at lave gaver og skrive julekort.

Hjælpsomme nissepiloter
Guld, glimmer og reagensglas bliver til funklende 'afstressere' til mor og far, og julehjerterne skal både sys og smeltes. Det er fortrinsvis genbrugsmaterialer gaverne laves af, og Julemanden har hele tre værksteder, man kan boltre sig i. Får du undervejs brug for en hjælpende hånd, er der mange hjælpsomme nissepiloter med ekstra hænder og kreative ideer.

Når gaverne er færdige, har du mulighed for at pakke dem ind, og bagefter kan du gå ind på Julemandens postkontor og skrive julekort.

Åben i adventsweekenderne
Julemandens Værksted er åbent i de fire adventsweekender, og der er gratis adgang til værkstederne, når der er betalt entre til Experimentarium.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere