Julen rykker ind i Tivoli

Den gamle have i København byder julen velkommen iklædt mere julelys end nogensinde

Julekugler og julelys vil kaste glans over den gamle have og sprede julehygge for gæsterne. (Foto: Tivoli)
Julekugler og julelys vil kaste glans over den gamle have og sprede julehygge for gæsterne. (Foto: Tivoli)

Julelys og julekugler, og masser af nisser og juletraditioner banker snart på, og jul i Tivoli i København er ingen undtagelse.

Fredag 20. november åbner Julemanden porten til Tivoli, som i år har særlig fokus på lysets magi.

50.000 glødepære
H.C. Andersen Slottet vil være pyntet med 50.000 glødepære, haven vil være smykket med 25.000 julekugler, og selvfølgelig er den gamle Nissekøbing der med alle de mekaniske nisser.

Dæmonen vil være som en stjernehimmel med 5.550 lysdioder, og hængepilene er iklædt nye lyskæder, der vil spejle sig i Tivoli Søen.

Traditionen tro er der dekorerede boder, som bugner med julegodter og nisser, og Juleekspressen kører som den plejer.

Fyrværkerifestival
Tivoli tæller ned til det nye år med festfyrværkeri fra 26. december til 30. december, og i år sker det med temaer fra film- og pophits fra fire årtier.

Juleunderholdning
Tivoli-garden trækker også nissehuen om ørerne og spiller julesange, og Glassalen byder på forestillinger med Eventyrteatret og den traditionelle Crazy Christmas Cabaret.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere