Champions League og Heineken i Tivoli

Næste år bliver Royal Unibrew sponsor for fodbold på storskærm i Tivoli i København

Vi kan se frem til fodboldens Champions League på storskærm i Tivoli. (Foto: AP)
Vi kan se frem til fodboldens Champions League på storskærm i Tivoli. (Foto: AP)

Til foråret kan de traditionelle forlystelser i den gamle have kombineres med fodboldens Champions League på storskærm og kølige fadbamser.

Tivoli fortæller, at når haven åbner til foråret, er det øl fra Royal Unibrew, der serveres, da bryggeriet er blevet sponsor for en række af aktiviteter, skriver rejsesitet Take Off.

Heineken sponsor
Foruden sponsoratet af den populære fredagsrock på Plænen og andre events betyder den ny aftale også, at der på grund af samarbejde med Heineken, der er sponsor for Champions League, vil komme fodbold på storskærme i Tivoli.

Den populære fredagsrock på Plænen i Tivoli i København har i mange år været sponseret af Carlsberg, men det er en dyr fornøjelse, mener Carlsberg og lader Royal Unibrew kommer til ølhanerne.

Carlsberg mener det er blevet et for dyrt sponsorat i forhold til, hvad der kommer ind igen. For eksempel ved salg af øllet under koncerten. Med i aftalen er også salget i de restauranter, som Tivoli selv ejer, men ikke i alle de andre, der er forpagtet. Det gælder for eksempel Grøften og Divan2, hvor der fortsat kan købes Carlsberg. Halvdelen ejer Tivoli, den anden halvdel er forpagtet, skriver Take Off.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere