DSB-spøgelse var snyd og bedrag

Paranormalt Institut har på detektiv-agtig vis undersøgt sagen om et spøgelse på Ryparken Station

Medierne kastede sig over spøgelseshistorien fra Ryparken. Men var historien lidt for god? (Foto: Thomas Borberg)
Medierne kastede sig over spøgelseshistorien fra Ryparken. Men var historien lidt for god? (Foto: Thomas Borberg)

Ekstra Bladet Ferie skrev for under en måned siden om et spøgelse på Ryparken Station, som vi citerede fra andre medier. I den forbindelse talte vi med spøgelsesjægeren Benjamin Larsen, som lovede, at vende tilbage til os, hvis han fandt et spøgelse på stationen. Her til morgen modtog jeg denne mail fra Benjamin Larsen.

- Jeg valgte ikke at tage derned, da DSB ikke var interesseret, og jeg ville ikke lave noget på en grund, som ikke er min, uden tilladelse.

- Men jeg snakkede med paranormalt institut et par dage efter vi havde talt sammen. Vi kom frem til, at det nok er noget politikken har leget lidt med, skriver Benjamin Larsen.

Turistattraktion
Benjamin Larsen henviser desuden til en pressemeddelse, som Paranormalt Institut udsender i dag.

- Er det virkeligt eller blot en dårlig spøg. Hele sommeren har pressen bragt historien om spøgelset på Ryparken Station. Det lyder jo spændende, at man kan opleve et spøgelse ved højlys dag på en S-tog station.

Det kunne jo ligefrem gå hen og blive en turist attraktion på højde med Den Lille Havfrue, lyder det i pressemeddelsen.

Instituttet har taget sagen i egen hånd og har undersøgt, om det kan være rigtigt, at sjælen fra en ældre mand huserer på Ryparken.

Har underøgt sagen
- Vi er blevet opfordret til at undersøge sagen af både TV og den skrevne presse, men inden vi kan rykke ud, foretager vi altid en grundig research af de påståede fænomener, lyder det fra instituttet.

- Det er jo en interessant historie, så vi gik lidt i dybden for at finde kilderne. Det burde jo ikke være så svært at finde Anne Louise Seidenfaden fra Østerbro i København.

Efter en del søgen på internettet og mange opringninger til medlemmer af familien Seidenfaden i København, er det desværre ikke lykkedes for os at finde Anne Louise Seidenfaden. Vi talte med en slægtsforker, som i mange år har forsket i familien Seidenfaden. Desværre kunne han heller ikke komme med oplysninger om hende.

Med hensyn til den anden person, Henriette B fra Hellerup, havde vi ikke held til at finde hende, oplyser Paranormalt Institut.

Også medium var fup
Marion Dampier-Jeans var i Danmark på samme tidspunkt for at lave PR for sin nye bog. Hun havde kontaktet DSB for at undersøge Ryparken Station. Det viste sig, at der var 'gevinst'.

På et af sporene fandt hun noget, der ifølge hende, var genfærdet af en ældre mand, der har gået tur - formentlig hen over en bro, der ikke længere eksisterer.

- Desværre har Banedanmark heller ikke kunnet se, at der nogensinde i vores dimension, har været en bro på stedet, oplyser det Paranormale institut.

Kan ikke være rigtigt
Som man kan læse i faktaboksen ved siden af, kom de to vidner med en meget enslydende forklaring. Hvilket også har fået brynene til at rynke hos instituttet.

- Et så klart syn, som de to kvinder mente at have set, er så usædvanligt, at det må kaldes en sensation. Det er vores erfaring, at de fleste syn er diffuse. Man ser et omrids af en skikkelse osv. At kunne afgøre, at det drejer sig om en ældre mand ud fra et syn, som er kortvarigt er lidt for godt observeret, mener Paranormalt Institut og fortsætter:

- Når politiet afhører vidner til en forbrydelse får de sjældent fuldstændigt ens beskrivelser fra alle vidner. Utallige forsøg har vist, at vi alle husker forskellige ting i beskrivelsen af en gerningsmand. Men her har vi altså flere mennesker, som alle har nøjagtigt samme oplevelse.

Mediestunt
- Hele sagen om spøgeriet på Ryparken Station bærer præg af at være et konstrueret mediestunt og en avis. Siden de oprindelige vidner ikke er til at finde, og hverken aviser eller Tv og radio har bragt interviews med dem, må vi anse dem som ikke eksisterende.

Det er muligt, at det hele blot er en spøg. Det er ikke første gang at nogen forsøger sig som spøgefugle ud i det paranormale.

Skandinavisk UFO Information har beskrevet et tilfælde i 1959, hvor BT var lidt for smarte på forsiden. Se det her

Det paranormale Institut og vi på Ekstra Bladet Ferie opfordrer de to vidner til at kontakte os. Hvis de findes.

Hvad tror du?Skriv til os, hvis du har en spøgelsehistorie her.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere