Se hvilke turister der kommer til Danmark

Briterne og italienerne søger mest efter flyvninger til Danmark

Englænderne har været flittige til at søge efter fly til Danmark i efteråret. (Foto: Colourbox.com)
Englænderne har været flittige til at søge efter fly til Danmark i efteråret. (Foto: Colourbox.com)

Til efteråret kan du lige så godt vænne dig til at sige 'Hello' og 'Please', for der kommer ikke så få briter til Danmark.

Det viser statistikken fra Skyscanner.dk, der har undersøgt, hvilke nationaliteter, der søger allermest efter flyvninger til Danmark.

Desværre viste en nylig undersøgelse fra Skyscanner også, at briterne er betragtes som verdens værste turister. Blandt andet fordi de de drak sig fulde og var uinteresserede i at forstå sproget i det land, de var rejst til.

Og efter briterne kommer italienerne og tyskerne. Ikke i dårlig opførsel, men i antallet af besøgende i Danmark.

- Kærligheden mellem de britiske øer og Danmark er gensidig. Vi er to kulturer, som går vældig godt i spænd. Briterne er også et hårdhudet folkefærd, når det gælder rusk og regn, så det danske efterår er ikke noget, de viger tilbage for.

- Det er også dejligt, at italienerne, som er vant til et varmere klima, ligger helt i toppen, uanset årstiden, siger Linda Edstrand, Skandinavienchef hos Skyscanner.dk, i en pressemeddelelse.