Oplad mobilos uden stikkontakt

Faste aftaler er blevet unødvendige efter mobilens indtog. Men hvordan holder man strøm i den i alle festivalens dage?

På Roskilde Festival er der mobilopladning på kondicyklerne, hvor hvert tråd i pedalerne giver liv til telefonen. Efter sigende er det et godt sted at score, for hvilken kvinde kan sige nej til en fyr, der sveder på jernhesten, for at man selv kan få strøm på mobilen? (Polfoto/Tariq Mikkel Khan)
På Roskilde Festival er der mobilopladning på kondicyklerne, hvor hvert tråd i pedalerne giver liv til telefonen. Efter sigende er det et godt sted at score, for hvilken kvinde kan sige nej til en fyr, der sveder på jernhesten, for at man selv kan få strøm på mobilen? (Polfoto/Tariq Mikkel Khan)

Denne artikel er en del af festival-temaet på ekstrabladet.dk/ferie

Man kender det alt for godt. Solen bager ned fra en skyfri himmel, og de lunkne bajere forsvinder en efter en.

Men var der ikke noget med, man skulle mødes med nogen ovre ved den store scene, fordi dem der fra England skulle spille? Og hvad tid var det nu lige, det var?

Man griber efter mobilen i lommen blot for at konstatere ... den er død!

Og nå nej, der er ikke lige en stikkontakt i teltet, så skidtet kan blive ladet op.

Masser af muligheder
– Selv om vi producenter hele tiden forbedrer batteriernes levetid, bruger vi telefonen til meget mere i dag – lige fra video og billeder til at gå på nettet. Så hvis man f.eks. løber rundt og opdaterer facebook om alt, man gør, så vil jeg ikke love, at den kan klare en hel festival, siger Niels Kjelstrup, produktchef i Nokia.

Men selv om vi bruger mobiltelefonerne markant mere end blot at tale i, så er levetiden på batterierne også blevet tilsvarende længere.

Så med lidt snilde, god vilje og økonomisering med forbruget, kan telefonen som regel godt holde til alle festivaldagene.

Skulle man alligevel løbe tør for strøm midt i urinstøvet, er der hjælp at hente. For selv hvis telefonen er af ældre dato og med slappere batteri, er der masser af lette og simple løsninger på opladningsproblemet.

[anmeldelse]

0 kommentarer
Vis kommentarer