Annonce:
Annonce:

Jesper Binzer: Vi blev tvunget til at have badehætte på i poolen

Musiker Jesper Binzer elsker at holde ferie i Italien, drømmer om at besøge Argentina og trækker nogle gange på sin kendis-status - men han nægter at bade med plastikhue

(Foto: Tycho Gregeres)
(Foto: Tycho Gregeres)
Annonce:
Følg Ferie

Jesper Binzer, forsanger og guitarist i D-A-D, rejser ofte til Italien på både endagsture og længere ferier. En ferie i Toscana endte dog med en hurtig exit fra et nærmest sekt-drevet hotel.

Næste tur går til London med konen, Louise, og deres to sammenbragte børn, og senere skal parret til New York med deres fælles søn på 11 år.

Hvad er dit favoritrejsemål?

Jeg bliver aldrig træt af Italien. Milano er klart en favoritby. Og meget tit kan man finde en billig billet derned fra tirsdag til onsdag.

Læs også: Sol, sjusser og møgirriterende musik

Når man som jeg er periodisk arbejdsløs og ikke har noget fast arbejde, så er det helt fantastisk at tage afsted. Bare flyve derned, spise italiensk, sove, stå op, gå en tur i parken og flyve hjem igen.

Annonce:

En romantisk endagstur til Milano med Louise er noget af det bedste, jeg ved. Det har vi gjort et par gange inden for det sidste halvandet års tid. Vi har også taget mange tredages-ture til Napoli. Det er sjovere, fordi det er en anelse farlige, og der er næsten ingen turister i forhold til Rom og Milano.

Og pizzaerne ER verdens bedste pizzaer her.

Hvad kan du godt lide ved netop Italien?

De har nogle forfærdelige politikere – det er civilisationens børnehave, men det er et fantastisk land.

Der er næsten ikke et sted i det land, hvor der ikke har gået kloge sjæle i mange tusind år. Man oplever historiske vingesus hele tiden. Og så kan jeg godt lide maden og kaffen.

Hvor går din næste ferie hen?

Den næste ferie går til London med de store børn og senere til New York med den mindste.

Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

Hvis det er storbyferie, så sover jeg så længe som muligt. Gerne til fem minutter før morgenmadsbuffeten på hotellet lukker. Derefter står den på shopping, shopping, shopping, og så restaurant.

Hvis det er solferie, dropper vi shopping og lejer en bil og kører ud til nye horisonter.

Hvad er dit bedste ferieminde?

Annonce:

Ulvevigen i Godthåbsfjorden på Grønland. Det var en paradisisk solskinsdag med hvaler, isbjerge og selvfanget torsk på klippebord, som blev kogt i havvand.

Læs også: Fra grisefest til øko-hip: Mallorcas turisme-makeover

Og vores børn der løb i knæhøjt eng-græs imens smeltevandet rislede i bækken.

Hvad er den skøreste oplevelse, du har haft på en ferie?

Det var, da vi blev tvunget til at have badehætte på i poolen på et hotel i Toscana. Vi checkede ud næste dag.

Vi kunne ikke have en hel bunke feriefotos med hele familien i badehætter. Vi var faktisk lidt overbevist om, at hotellet blev drevet af en sekt, for det var helt forfærdeligt. Så der var vi kun en enkelt nat.

Bagefter tog vi ned til kysten med parasoller og pastaretter, og det var skønt.

Hvor går din drømmerejse hen?

Sydamerika, Sydamerika, Sydamerika! Hvor som helst i Sydamerika men især Rio, Sao Paulo og Argentina. Vi (D-A-D red.) var nede at spille i Rio, og det var helt fantastisk. Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen.

Annonce:

Jeg tror, Sao Paolo er lidt mere råt. Det er ligesom at tage til Napoli. Så stiger blodspændingen lidt. Jeg kan godt lide at komme steder hen, hvor man skal mande sig lidt op.

Når jeg engang har en måned til overs, rejser jeg til Argentina.

Hvad er det pinligste, du har gjort på en ferie?

Jeg lavede klassikeren med at læse forkert på billetten. Jeg fik forvekslet ankomsttiden med afgangstiden. Så jeg stod i en afsides lufthavn på Korsika med to små børn og skulle enten fedte mig ind på det næste fly med et andet charterselskab eller vente to dage.

Læs også: Uhyggelige, hyggelige Dragsholm Slot

Det endte med, at jeg måtte trække D-A-D-kortet og invitere hele direktionen fra Langley Rejser til koncert med t-shirts, cd´er og øl. Bandet tog det fint. Alle kneb gælder, når man er ude at skide.

Det sker jo hele tiden. Jeg har godt nok byttet mange ting. Det går jo op og ned i showbusiness, så naturalie-økonomi er altid velkommen.

Er der en ting, du altid tager med på ferie?

Kreditkort og mobiltelefon og oplader til samme. Og bøger. Mobiltelefonen er ligesom ens bamse. Den klarer hvad som helst, den klarer bankoverførsler, hjemve og kontakt.

'Send-flere-penge' går også meget hurtigere på sms. Jeg render hele tiden rundt og leder efter gratis Wi-Fi.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: