Her er Joan Ørtings Langeland

Den folkekære sexolog elsker Langeland og holder allerhelst sin sommerferie her

(Foto: Niels S. Andersen)
(Foto: Niels S. Andersen)

Selv om hun bor der til daglig, kan Joan Ørting ikke få nok af Langeland. Hun nyder at holde sommerferie i det danske, og i sommerferien holder hun da også helst til i sit hus på Langeland, hvor hun har boet med sin mand de sidste otte år.

Det er også her, hun vil opholde sig, når hun i det nye år går i gang med at skrive en ny bog, som kommer til at handle om, hvordan vi lærer at elske os selv.

– Langeland er et perfekt sted til fordybelse, og derfor skriver jeg også bedst her, fortæller hun.

Hvor holder du ferie?

Vi plejer altid at tage på eksotiske rejser om vinteren – eksempelvis tager vi i år til Bali i julen.

Læs også: Tag til Bali - en rigtig paradisø

Så holder vi i stedet sommerferie hjemme i vores hus på Langeland – der er jo ikke noget bedre end den skandinaviske sommer.

Hvad laver du, når du holder sommerferie på Langeland?

Vi har rigtig mange sommerferiegæster i løbet af sommeren, og vi har også en gammel campingvogn til at stå, så der er plads til vores gæster. Det er ofte praktiske gæster, som kommer – eksempelvis havde jeg sidste år en veninde til at bo, som gerne ville male huset som tak for logi.

Derudover fejrer vi fødselsdag om sommeren på Langeland, hvor vi også får masser af gæster.

'Hver gang jeg tager fra København til Langeland, føles det som en lille ferie, og det kan jeg godt lide'

Hvorfor holder du helst sommerferie på Langeland?

Jeg er en naturpige og elsker den storslåede natur, der er her. Og når man bor på landet, ser man, at naturen ændrer sig hele tiden, og derfor bliver det aldrig kedeligt at være her.

Læs også: Fem gode råd: Sådan får du den billigste charterferie

Derudover er Langeland et rigtig godt sted at fordybe sig, fordi der ikke er så meget støj.

Hvor vil du anbefale andre at tage hen på Langeland?

Langeland er jo generelt et besøg værd med masser af kystlinjer og et bakket landskab, som giver en rigtig flot udsigt. Og vilde heste, som gør udsigten endnu bedre.

Jeg synes, den gamle by Tranekær er noget helt særligt med det store røde slot.

Hvis man er til shopping, er Rudkøbing også et besøg værd, og ellers kan man jo altid tage til den nærliggende storby Svendborg.

Hvorfor lige slå sig ned på Langeland?

Det passer mig rigtig godt at bo på landet og have min forretning i København. Jeg er både naturelsker og københavnerpige, så på den måde kan jeg både opleve det sjove og festlige ved København og det rolige landmiljø på Langeland.

Læs også: Hold påske i Italien

Og hver gang jeg tager fra København til Langeland, føles det som en lille ferie, og det kan jeg godt lide.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen