TV: Prøv Tivolis trærutsjebane her

Den gamle trærutsjebane fylder 100 og får i den anledning sit 'gamle' udseende tilbage

Lyden af boremaskiner og hammerslag fylder for tiden luften nedenfor Tivolis måske mest berømte forlystelse.

Den gamle trærutsjebane fylder 100 i år, og flere hundrede håndværkere knokler derfor på livet løs for at færdiggøre genopbygningen af de alpetinder, der i starten af 1900-tallet prydede rutsjebanen, men som blev taget ned, fordi Københavns Kommune dengang fandt dem for grimme at se på, når man kom ud fra Hovedbanegården på den anden side af gaden.

Inviterede Facebook-fans
Nu har piben fået en anden lyd, og et sæt nye bjergtoppe - plus et vandfald på 20 meter - skal være med til at markere 100-året for den 625 meter lange rutsjebane, der hvert år kører mere end én million gæsteture.

Tivoli kæmper mod tiden om at blive færdige med renoveringen, inden haven åbner 10. april, men for halvanden times stund måtte håndværkerne lægge hammer og skruetrækker, da pressen og 100 af Tivolis Facebook-fans blev inviteret inden for til snigpremiere på den nye/gamle forlystelse.

Prøv en tur i rutsjebanen i klippet ovenfor og hør 'bremsemand' Jakob fortælle om de nye omgivelser undervejs!

0 kommentarer
Vis kommentarer