Tag på hotel hvor stjernerne indspiller plader

Dansk hotel giver dig et remix af klassisk engelsk stil og hotte beats, hvor devisen lyder 'sleep like a king, party like a rockstar!'

København har fået sit første kombinerede hotel og pladeselskab. Hotellet har i mere end hundrede år huset alskens stjerner - fra Judy Garland og Desmond Tutu til Camille Jones og Ida Corr (billedet). (Foto: Gregers Tycho/Polfoto)
København har fået sit første kombinerede hotel og pladeselskab. Hotellet har i mere end hundrede år huset alskens stjerner - fra Judy Garland og Desmond Tutu til Camille Jones og Ida Corr (billedet). (Foto: Gregers Tycho/Polfoto)

Sov som som en prins og fest som en rockstjerne.

First Hotel Kong Frederik giver dig nu mulighed for at komme musikstjernerne lidt nærmere, da man har indgået et samarbejde med pladeselskabet Lifted House.

SE OGSÅ:

Udland - 26. feb. 2013 - kl. 14:08 TV: Fængslet der blev til et luksushotel

Det er et ganske nyt tiltag ved et ellers klassisk hotel, der ligger på en af Københavns ældste hoteladresser, og som helt siden 1300-tallet har huset gæstgiveri, pensionat og hotel.

Det nuværende hotel er dog opført i år 1900 og opkaldt efter Kong Frederik den 7, der i dag ville være blevet beskrevet som lidt af en rock'n'roller. Han omgav sig både med elskerinder og havde et særdeles stormomsust og voldeligt ægteskab med Frederik 6.s datter, Vilhelmine.

Gennem tiden har stjerner som Lenny Kravitz, Robbie Williams, Bryan Ferry, Allan Simonsen og Victor Borge boet på hotellet.

SE OGSÅ:

Udland - 8. feb. 2013 - kl. 07:41 TV: Sådan ser fremtidens hotelværelse ud

Ideen med at kombinere pladeselskab og hotel er den første af sin slags i Danmark, og håbet er, at det vil give mere kreativt liv på hotellet. Hotellets gæster kan således få et spændende indblik i, hvordan indspilningsprocessen forløber og forhåbentlig løbe ind i nogle af tidens største stjerner på gangene.

- Det åbne studie med kig ind gennem en kæmpe glasrude giver jo selvsagt en spændende oplevelse for ankommende gæster, der kan se sangere arbejde i studiet fra lobbyen, siger pladeselskabsejer Jan Meedom om samarbejdet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Her er Europas ti mest romantiske hoteller

Lifted House består foruden Jan Meedom også af Christian Rosén, og de to kan blandt andet skrive clubhits som Funkstar de luxe vs. Bob Marley - ' Sun is shining', Camille Jones vs. Fedde Le Grand - ' The Creeps' og Ida Corr vs. Fedde Le Grand - ' Let me think about it' på cv'et.

Blandt de kreative events, som vil blive søsat på hotellet, er songwriter camps, hvor musikere kan udvikle deres talent og dele idéer.

1 af 3 Hotellets atriumgård.
2 af 3 Gæsterne kan se direkte ind i pladestudiet, hvor der produceres clubhits.
3 af 3 København har fået sit første kombinerede hotel og pladeselskab. Hotellet har i mere end hundrede år huset alskens stjerner - fra Judy Garland og Desmond Tutu til Camille Jones og Ida Corr (billedet). (Foto: Gregers Tycho/Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere