Her er Danmarks bedste campingpladser

Indendørs vandland, strandture på hesteryg og luksuriøse badeforhold - Danmarks femstjernede campingpladser byder på sjov for store og små

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Er du til luksus på din campingferie? Ferie har fundet de syv bedste campingpladser i Danmark.

Og de fem-stjernede campingpladser i Danmark er meget mere end blot end teltplads

Når du tager turen ud til en af landets femstjernede campingpladser, kan du være sikker på, at du er på en af Europas bedste af slagsen.

Poul Fejer Christiansen, som er direktør i Campingrådet, fortæller, at de danske campingpladser generelt holder en meget høj standard sammenlignet med udlandets.

Læs også: Skisnobbernes sneparadis

Årlig vurdering af 460 danske campingpladser
Det er Campingrådet, der hvert år står for at kvalitetsvurdere de 460 danske campingpladser med stjerner fra et til fem.

– En campingplads med fem stjerner er kendetegnet ved, at pladsen generelt har virkelig gode faciliteter. Mange badeværelser, større enheder at ligge på, mere adgang til strøm osv.

Der er en velassorteret butik, og der er komfortpladser, hvor du har direkte adgang til vand. Derudover kan du leje private familiebadeværelser og meget andet, siger Poul Fejer Christiansen.

Hvidbjerg Strand Feriepark
Hvidbjerg Strand Feriepark ligger lige ud til Vesterhavet nordvest for Esbjerg ved Blåvand. Her finder du et stort badeland, et wellness-center, og der er masser af legepladser og aktiviteter til børnene.

Der er mulighed for at tage campingvognen med, men du kan også leje en hytte, der er udstyret med bad og toilet.

Camp Hverringe
På det nordøstlige Fyn finder du Camp Hverringe, hvor børnene kan tumle sig i badelandet eller ved den nære strand.

Beliggenhed lige ned til Storebælt giver gode muligheder for at opleve livet under vandet i campingpladsens dykkerresort.

Læs også: Hold feriefedtet på afstand

TopCamp Bøjden Strand
TopCamp Bøjden Strand bryster sig ved, at der er havudsigt fra alle pladserne.

Derudover byder pladsen på udlejning af både campingvogne og hytter, og der er masser af aktiviteter at tage sig til, såsom daglige udflugter, kajakskole og tryllekurser, og du kan også teste dine evner på vandski.

Jambo Feriepark
I Jambo Feriepark finder du aktiviteter for hele familien. Her er bl.a. udendørs swimmingpool, minigolf, legepladser, og tennisbane.

Campingpladsen ligger mellem Blokhus og Løkken tæt på havet og kun to kilometer fra Fårup Sommerland. Du kan leje en af pladsens hytter eller luksuscampingvogne.

Bogense Strand Camping
Denne campingplads ligger i gåafstand til Bogenses børnevenlige strand og den hyggelige havn.

Her er både mulighed for traditionel camping, hytter og ferielejligheder, og blandt pladsens faciliteter er inden- og udendørs swimmingpools, fitnesscenter, lege- og sportspladser.

Kattegat Strand Camping
Denne campingplads ligger ud til en af landets mest børnevenlige sandstrande ud til Kattegat og kun to kilometer fra sommerbyen Øster Hurup.

Her er et stort udvalg af aktiviteter, uanset om du er til spil, leg, sport, dyr eller foretrækker at hive stikket ud og slappe af.

Læs også: Fra støv til kystperle

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere